Kirsten Nørgaard Nielsen
Digital Marketing Associate
kno@conversio.dk
+45 70 666 500
Introduktion

Jeg er en struktureret, sprogentusiast med et planlægningsgen uden lige. Især skriftsproget har min interesse, og jeg er utrolig glad for sproglig korrekthed og tegnsætning, der sidder lige i skabet.

Hvad er din uddannelse?

Jeg har en bachelor i lingvistik med tilvalg i retorik fra Aarhus Universitet. Til sommer kan jeg toppe bachelor-titlen med titlen som cand.mag. — også i lingvistik, også fra Aarhus Universitet.

Lingvistik er videnskaben om sprog. På uddannelsen har jeg erhvervet mig viden om sprogets grundsten og sprogets mange facetter, som jeg relaterer til kommunikation helt generelt. Jeg har især fordybet mig i danskernes sprogbrug og sprogholdninger inden for emner som sproglig korrekthed, brugen af engelsk i dansk og brugen af bandeord.

Hvordan opstod interessen for dit arbejde?

Jeg har længe fundet sprog og kommunikation spændende og kan godt lide det nørdede aspekt i at dykke ned i sproglige facetter og finesser. Jeg finder det fascinerende, hvordan vi bruger og ikke bruger sproget i forskellige kontekster, samt hvilke holdninger vi har til sproget — både bevidste og ubevidste.

I marketing arbejder en lingvist som jeg med sproget fra forskellige vinkler alt efter målsætning, platform, afsender, målgruppe osv. I en digital verden, hvor ting ændrer sig hurtigt og ofte, kræver det sproglige og tekstlige arbejde, at jeg er nysgerrig, omstillingsparat og klar på ændringer til det bedre.

Hvad er dit bedste hack?

Mit bedste hack er et, jeg ikke mestrer til fulde, men et jeg øver mig i hver dag!

Hacket er: Tro på dig selv, og stol på dig selv!

Det kan virke overvældende at skulle ud at bruge sin viden og sine færdigheder, især som nyuddannet, men lad ikke impostersyndromet fylde for meget! Tro på, at du kan skabe, kreere og producere, og stol på det, du skaber, kreerer og producerer.

No items found.
No items found.
No items found.
No items found.
No items found.
No items found.