En flok ydmyge jyder, der mestendels består af råstoffet Conversiogensis, en solid portion kærlighed til kunder og marketing – og ikke mindst et verdenssyn, der skal ses gennem VR-briller. Så digitale er vi.
Vi går ekstremt meget op i vores praktikanter. Derfor får du som udgangspunkt altid et skræddersyet praktikforløb, der passer til dine behov og læringsmål. På den måde sikrer vi, at du får mest muligt ud af din tid hos os.
Gennem min praktik hos Conversio fik jeg lov til at afprøve teorien fra universitet i praksis. Jeg fik en unik mulighed for at følge mine interesser og skærpe mine evner som tekstforfatter samt en god indsigt i marketingbranchen og alle dens discipliner. I dag har jeg fundet den rette hylde som Content & SoMe Specialist, hvor jeg sidder med internt content og er ansvarlig for vores egne sociale medier.
Hvem er vi, og hvad bliver du en del af? Det fortæller vi her.
Conversio er et veldrevet digitalt marketingbureau, som leverer online markedsføring med fokus på PPC, SEO, SoMe, marketing automation, e-mailmarketing, digital kommunikation, content marketing og strategi. Vores absolutte fokus er at skabe værdi for kundens forretning og hjælpe dem med at opnå indsigt og tryghed i den digitale verden. Vi frigør kunden for det indviklede og giver dem den indsigt, den vejledning og den sparring, de skal bruge for at træffe de rigtige beslutninger og nå deres fulde potentiale.
Vi tror på vores jyske manta: Vi skaber de bedste resultater for vores kunder, fordi vi har de bedste rammer for vores medarbejdere.
Vores mentalitet er jysk og ydmyg. Vi har gensidig respekt for hinanden og det at være menneske, der også gerne vil udvikle sig inden for digital markedsføring med hele verdenen som legeplads – som far eller mor, padelspiller eller fritidskonditor. Loyaliteten og den naturlige lyst til at trække tov på samme side er vores yndlingsdisciplin.
Det er os.
Faktisk er der ikke særlig mange krav til at blive vores næste praktikant. Du skal blot:
Resten skal vi nok lære dig.
Det har været et utroligt lærerigt praktikforløb med en stejl læringskurve fra dag 1. Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med de sødeste mennesker og glæder mig kun til at fortsætte samarbejdet efter endt uddannelse.
Hvis du synes, at Conversio lyder som STEDET for din praktik, skal du sende en motiveret ansøgning samt dit CV til praktikant@conversio.dk. Emnefeltet skal passe med den praktikstilling, du søger.
Du er selvfølgelig også altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning. Skulle du have spørgsmål, inden du er klar til at skrive din ansøgning, kan du også kontakte os på mail hello@conversio.dk eller på tlf. +45 70 666 500.