I kampen om at fange målgruppens opmærksomhed på sociale medier havde Jensen Cykler modet til at afprøve noget nyt. Et Canvas blev opbygget med det formål at skabe fuld fokus på annoncebudskabet, og det resulterede i høj interaktion fra brugernes side.
Tænk et øjeblik på din egen adfærd på Facebook eller Instagram. Dagen er ved at gå på hæld. Du læner dig tilbage og åbner den lille app på telefonen og tillader dig selv at blive opslugt af det endeløse feed af inspirerende og underholdende indhold fra venner, familie, virksomheder og influencers. Du scroller igennem feedet hurtigere og hurtigere og stopper kun op, hvis du ser indhold, der fanger din opmærksomhed.
Jensen Cykler oplevede, som så mange andre, udfordringer med at nå ud til sin kernemålgruppe med et budskab, der kræver opmærksomhed i længere tid, end et hurtigt øjekast tillader. Der er mange om buddet, og tiden er meget knap. Jensen Cykler ønskede derfor en ”stop-effekt”, der skulle sikre, at målgruppen interagerede med annonceindholdet.
For at hjælpe Jensen Cykler med at skabe en ”scroll stopping-effect”, opbyggede vi et Canvas (lynoplevelse), som skulle invitere målgruppen til at læse mere om den nye cykel Stellar og øge tiden brugt med budskabet om cyklen.
Canvas er et avanceret og visuelt tiltalende annonceformat, hvor man bygger et mini-website på Facebook/Instagram, som målgruppen kan interagere med uden at forlade platformen. Formatet ikke kun forbedrer brugeroplevelsen og øger engagementet, men giver også mulighed for at formidle brand-historier på en dybdegående måde.
Canvas-formatet åbner automatisk i fuld skærm på modtagernes mobiltelefoner og sikrer en problemfri og fordybende oplevelse uden forsinkelser, indlæsningstid eller irriterende pop-ups. Dette muliggør, at modtageren kan fokusere fuldt ud på annoncens budskaber, som giver brands en enestående mulighed for at tiltrække deres publikums opmærksomhed og formidle deres budskaber på en meningsfuld, visuelt imponerende og yderst effektiv måde.
Sammenlignet med traditionelle annoncer er der nogle klare fordele ved at tilføje Canvas i ens kampagne setup. Vigtigst er det at fremhæve metrikkerne ”Visningstid for lynoplevelse” og ”Visningsprocent for lynoplevelse”, som fortæller, hvor lang tid personer, der har interageret med Canvas, i gennemsnit har brugt på og set af indholdet.
Her ser vi, at personer, der har interageret med Canvas, i gennemsnit har brugt 19 sekunder med annoncen, hvor de har læst mere og ladet sig inspirere af budskaberne om Stellar cyklen. Personerne har desuden taget sig god tid til at læse indholdet, hvor de i gennemsnit har set 89,7 % af indholdet i Canvas. Den høje interaktion med annoncen gør formatet ideelt til Awareness-aktiviteter.
Canvas giver derfor en unik mulighed for effektiv retargeting. Vi kan målrette vores opfølgningsbudskaber til dem, der har åbnet eller interageret med Canvas, hvilket øger chancerne for konvertering og fortsat engagement igennem kunderejsen.