Hvem er vi?
En flok ydmyge jyder, der mestendels består af råstoffet Conversiogensis, en solid portion kærlighed til kunder og marketing – og ikke mindst et verdenssyn, der skal ses gennem VR-briller. Så digitale er vi.
Hjerte og digitalt blod i alt, vi gør og siger.
En karriere i Conversio er ikke bare et nyt job, der pynter på CV’et eller på WC’et. Det er en ny familie, der tager sig godt af hinanden og hjælper med alt fra kunder, til faglig udvikling og livskriser. Vi har hjertet med i alt, vi gør, og vores familiære Conversio-blod er tykkere end Nutella, der har stået i køleskabet.
Vores mentalitet er jysk og ydmyg, og vi råber sjældent højt om egen formåen. Vi har gensidig respekt for hinanden og det at være et menneske, der også gerne vil udvikle sig inden for digital markedsføring med hele verden som legeplads – som far eller mor, padelspiller eller fritidskonditor.
For os er etik vigtigere end profit. Sulten og tørsten efter en mangfoldig vidensbuffet bestående af marketing-retter er en selvfølge. Loyaliteten og den naturlige lyst til at trække tov på samme side er vores yndlingsdisciplin.
Det er os. Conversio.