Introduktion
Jeg arbejder struktureret og kreativt med digital kommunikation. Jeg har både arbejdet organisk med TikTok-profilen ( ) og som TikTok-ambassadør for Bones. Det har givet mig praktisk erfaring med dele af det online univers, som absolut kun har motiveret mig til at udforske det yderligere.
Hvad er din uddannelse?
Jeg er uddannet fra handelsgymnasiet Campus Vejle og er i øjeblikket under uddannelse ved IBA Erhvervsakademi Kolding som markedsføringsøkonom på 4. semester. Gennem uddannelsen har jeg arbejdet indgående med strategi, branding og digital markedsføring og har opbygget en solid forståelse for, hvordan virksomheder kan positionere sig og kommunikere effektivt på tværs af digitale platforme.
Hvordan opstod interessen for dit arbejde?
Min interesse for online markedsføring og branding opstod i mit sabbatår, hvor jeg eksperimenterede med forskellige digitale platforme. Her blev det tydeligt for mig, at det var arbejdet med digital kommunikation og branding, der fangede min interesse.
Hvad er dit bedste hack?
Mit bedste hack er aldrig at være bange for at kaste mig ud i nye udfordringer. Jeg har gennem de seneste år presset mig ud af min komfortzone, blandt andet ved at stå foran et kamera og kommunikere direkte til et publikum – noget, jeg ikke havde erfaring med tidligere. Det har styrket både min selvtillid og mine kompetencer inden for digital kommunikation og lært mig, at man ofte kan mere, end man umiddelbart tror.