Conversio

Introduktion

Jeg er en kreativ blæksprutte med 8 års erfaring inden for e-commerce, hvor jeg brænder for at hjælpe mine kunder med at opnå succes. Jeg sætter altid mennesket i centrum og elsker at rådgive baseret på de mange indsigter, jeg har fået gennem årene. Når mine kunder lykkes, føler jeg, at jeg også lykkes – deres succes er min drivkraft.


Hvad er din uddannelse?

Jeg er uddannet Mediegrafiker fra Aarhus Tech, og min rejse inden for branchen startede, da jeg blev ansat som elev hos Conversio i 2016. Siden da har jeg haft fornøjelsen af at blive en fast del af teamet og har arbejdet her lige siden.


Hvordan opstod interessen for dit arbejde?

Min interesse for mit arbejde begyndte for alvor, da jeg blev ansat i Conversio. Her fik jeg øjnene op for, hvor spændende det er at se, hvordan grafik og brugeradfærd hænger sammen. Jeg fascineres af, hvordan visuelle elementer kan påvirke brugernes oplevelse og handlinger – det er en dynamik, jeg virkelig nyder at dykke ned i og arbejde med.


Hvad er dit bedste hack?

Det er vigtigt for mig at være ærlig og direkte i min kommunikation, frem for blot at tale kunderne efter munden. Jeg tror på, at et tillidsfuldt samarbejde opstår, når jeg som ekspert tør udfordre og rådgive ud fra min viden og erfaring. Kunderne forventer, at jeg leverer professionel vejledning, og det er den rolle, jeg tager alvorligt.


Blogs