Introduktion
Jeg elsker struktur, orden og pæne omgivelser, og jeg drives af at få hverdagen til at glide for mine kolleger. Jeg tror på, at vi når længst, når vi hjælper hinanden, og jeg nyder at bidrage til det gode arbejdsmiljø og fællesskab hos Conversio.
Hvad er din uddannelse?
Jeg er uddannet tandplejer og arbejder i en deltidsstilling på en klinik. Selvom min uddannelse handler om tænder og sundhed, har den givet mig stærke kompetencer i struktur, overblik og menneskelig kontakt, som jeg aktivt bruger i mit arbejde her i huset.
Hvordan opstod interessen for dit arbejde?
Jeg elsker at arbejde med mennesker og møder mange forskellige personligheder i min hverdag på tandklinikken. Den dynamik tager jeg med til Conversio. Jeg synes, at det er fedt at være i et miljø med mange forskellige kompetencer, og jeg nyder at bruge min sans for orden til at skabe de bedste rammer for teamet.
Hvad er dit bedste hack?
Smil og struktur: Et smil smitter, og struktur skaber ro – kombinationen af de to ting får enhver hverdag til at glide lettere.