Derfor er en SEO-venlig FAQ-side vigtig for din webshop
Vidste du, at cirka halvdelen af alle online kunder dropper et køb, hvis de ikke kan få svar på deres spørgsmål her og nu på din hjemmeside? Derfor forventer kunder ofte en FAQ-side, hvor de kan få svar på deres spørgsmål hurtigt.
Af denne grund er det vigtigt at anskue en FAQ-side som et centralt værktøj, da det kan have stor betydning i den direkte kommunikation med potentielle kunder.
Du kan derfor med fordel imødekomme dine kunder ved at tilbyde en SEO-venlig FAQ-side på din webshop. På den måde kan kunden hurtigt og effektivt få svar på sine spørgsmål, og du optimerer samtidigt din kundeservice, fordi der spares tid ved ikke at skulle svare på de samme spørgsmål flere gange.
Du kan desuden generere mere trafik til din webshop, hvis du optimerer til featured snippets. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du bedst muligt skaber en FAQ-side, og hvordan denne skal tage sig ud.
Hvad er en FAQ-side?
FAQ er en forkortelse af ”Frequently asked questions”, som oversat til dansk betyder ”Ofte stillede spørgsmål” – også kendt under forkortelsen OSS. FAQ-sider bruges på hjemmesider som en måde at samle de spørgsmål, der oftest bliver stillet af kunder i den gældende virksomhed.
Spørgsmålene kan eksempelvis lyde på, hvornår kundens penge bliver trukket fra ordren, eller om den ønskede, udsolgte vare kommer på lager igen. Med en FAQ-side bliver det derfor mere overskueligt for kunden at få svar på sine spørgsmål hurtigt og effektivt, hvilket er en væsentlig faktor.
Med en FAQ-side kan du som afsender respondere direkte til din kunde med de ofte stillede spørgsmål, hvilket giver kunden en følelse af, at du går op i vedkommendes oplevelse af din webshop.
En FAQ-side gør også dit arbejde mindre byrdefuldt, da du får tid til andre vigtige ting i din arbejdsdag end at besvare de samme spørgsmål gang på gang. Derfor kan en FAQ-side optimere din arbejdsproces.
En FAQ-side på din webshop kan også bevirke, at kunden undgår tvivl angående køb af et produkt, da kunden kan få svar på sine spørgsmål hurtigt. Denne tilstand af tvivl hos en kunde kaldes ”købsangst”.
Især ved impulskøb kan en FAQ-side afhjælpe, at kunden tager beslutningen om at bestille en ordre. Dette er på grund af, at kunder, der foretager impulskøb, kan finde afgørende og uddybende svar under en FAQ-side – og derfor kan en FAQ-side pege kunden i den rigtige retning og dermed være tryg ved at fuldføre købet.
Eksempel på en FAQ-side
Her ses et eksempel på en FAQ-side på Boozt.com. Her har de valgt at fremhæve de 5 mest stillede spørgsmål på deres hjemmeside. Dette er en fordelagtig måde at strukturere de spørgsmål, der kommer hyppigst, da kunden sandsynligvis sidder med et af de fem spørgsmål, når vedkommende klikker ind på FAQ-siden.
Kunden vil derfor, sandsynligvis, blive mødt af svaret på sit spørgsmål som det første og kan derefter hurtigt komme videre i sin købsproces.
Hos Boozt har de ligeledes inddelt spørgsmål og svar i kategorier for at gøre det nemt og overskueligt for kunden at navigere i.
Dette er en fordelagtig måde at strukturere en FAQ-side på, da det giver kunden et godt overblik og mulighed for at finde svaret hurtigere, end hvis spørgsmålene var stillet vilkårligt op.
Hvilken betydning har en SEO-venlig FAQ-side for din webshop?
En SEO-venlig FAQ-side har stor betydning for din webshop, da du udover at besvare kundens ofte stillede spørgsmål, som ved en almindelig FAQ-side, også får mulighed for at øge den organiske eksponering i søgemaskinerne via long-tail søgeord og søgeforespørgsler, som din hjemmeside måske allerede rangerer på.
Når brugere på f.eks. Google søger, formidles søgningen ofte, som kunden ville stille spørgsmål til dig på din webshop – med hv-spørgsmål.
Derfor kan du øge din synlighed i Google med din FAQ-side ved at opstille kundens spørgsmål og besvare dem, som man ville besvare et hv-spørgsmål. På denne måde øger du muligheden for, at dit svar på FAQ-siden vil blive placeret i en Featured Snippet.
Men det er faktisk ikke den eneste iøjnespringende Rich Snippet du kan berige din FAQ-side med i søgeresultaterne. Ved at implementere strukturerede data i din hjemmesides HTML, som er specifikt designet til FAQ-sider, kan du bedre skille dig ud blandt konkurrenterne.
Gør din FAQ-side berettiget til en Rich Snippet
Fordelen ved Rich Snippets er, at du hjælper søgemaskinerne med at forstå dit indhold, og samtidig beriger du dine søgeresultater med yderligere data, som vil fremstå mere tillokkende for brugerne i SERP. Herved vil du kunne øge din online eksponering og opnå en højere CTR.
For at gøre din FAQ-side berettiget til en Rich Snippet skal du implementere strukturerede data og følge de generelle retningslinjer, der gælder for den pågældende Rich Snippet type – i dette tilfælde for en FAQ-side.
Hvis ikke du følger de specifikke retningslinjer, kan du risikere, at dine strukturerede data ikke vil blive fremhævet med en Rich Snippet. Dog er dette på ingen måde en garanti. Ligeledes skal du sikre korrekt implementering, hvor du med fordel kan anvende Googles eget testværktøj til strukturerede data.
For eksempel har vi i et tidligere blogindlæg implementeret struktureret data designet til en FAQ-side. Her har vi sørget for, at hvert spørgsmål inkluderer hele teksten i spørgsmålet, og at hvert svar indeholder hele tekstens svar, som retningslinjerne blandt andet foreskriver.
Af denne grund har vi opstillet vores FAQ som i nedenstående tekstafsnit:
FAQ – Rich Snippets
Hvad er Rich Snippets?
Hvilke Rich Snippets typer findes der?
Hvorfor er Rich Snippets vigtige for din SEO?
Hvordan bliver dit søgeresultat fremhævet med en Rich Snippet?
Resultaterne taler for sig selv. Efter at vi implementerede strukturerede data og fik siden indekseret i Google i oktober måned, opnåede vi ret hurtigt en FAQ Rich Snippet. For langt de fleste hjemmesideindehavere vil det derfor godt kunne betale sig at indsætte en Rich Snippet på sin FAQ-side.
Bedre eksponering i Google med Feature Snippets
Featured snippets er med til at fange kundens opmærksomhed, da de er placeret i toppen af Google i en fremhævet boks, også kaldt Rank Zero.
En featured snippet leder kunden hen til den webshop, der bedst besvarer spørgsmålet i deres søgning. Ligesom FAQ-sider gør det nemt for kunden at få svar på sit spørgsmål hurtigt, har en featured snippet i Google samme funktion.
I nedenstående eksempel har JYSK udformet en komplet guide til, hvordan man bedst passer på sin dyne og pude, så de kan holde i mange år.
Ved at udarbejde en SEO-optimeret landingsside med emnemålrettede søgefraser, hvor der blandt andet bliver svaret fyldestgørende på spørgsmål såsom: ”Hvordan vasker man en dyne?”, har retailkæden altså kunne erobre placeringen #0 øverst i Google.
For at kunne skabe en SEO-venlig FAQ-side, kræver det kendskab til kundernes typiske søgeforespørgsler, men også intentionerne bag de specifikke søgninger.
Ved at forstå dine kunders søgninger ved du dermed også, hvor kunden befinder sig på sin digitale kunderejse – og du kan således målrette den korrekte søgning.
Læs mere om kunders søgeintentioner og den digitale kunderejse, hvis du gerne vil blive klogere på, hvordan du får mest værdi ud af dine kunders søgninger.
5 tips til, hvordan du skaber en god FAQ-side
Det kan måske virke som en uoverskuelig proces at kaste sig ud i oprettelsen af en FAQ-side, men det er faktisk ikke så besværligt endda. Her får du 5 tips til, hvordan du kan skabe en SEO-venlig FAQ-side.
1. Lokalisér de ofte stillede spørgsmål
På en FAQ-side er det først og fremmest vigtigt, at du får et overblik over de spørgsmål, du oftest får stillet på din webshop. Start derfor med at rangere spørgsmålene.
Hvis der er over 10 spørgsmål, så del dem ind i kategorier, så kunden kan finde informationen endnu hurtigere. Dette vil gøre din FAQ-side mere effektiv og nem at navigere rundt i.
2. Struktur og navigation
Strukturen på din FAQ-side er væsentlig for kundens navigation på din webshop. Jo hurtigere kunden finder svaret, jo større er sandsynligheden for, at kunden fuldfører et køb.
Hvis kunden skal lede for lang tid efter sit svar, mister kunden interessen og foretager måske sit køb andetsteds. Del derfor dine svar ind i kategorier på din FAQ-side. Kategorierne kan f.eks. hedde ”Levering og retur”, ”Min ordre”, ”Tilgodebevis og gavekort” osv.
3. Link til dine svar – på din blog
En god måde at give et mere dybdegående svar til kunden på en FAQ-side er at linke til andre landingssider, der giver svar på spørgsmålene.
Hvis du benytter dig af Business Blogging, kan du derfor skabe større synlighed på tværs af dine kanaler. Og jo flere relevante sider du har indekseret, jo større er chancen for at målrette relevante søgeord og -forespørgsler, som kan medføre konverteringer.
4. Husk din Call-to-Action
Det er vigtigt at få dine kunder til at tage de rette beslutninger, når de lander på din webshop. Opfordr derfor kunden til at tage et aktivt valg, så din online tilstedeværelse skinner igennem.
Du kan derfor med fordel indsætte en Call-To-Action (CTA) i bunden af dine ofte stillede spørgsmål, som f.eks. et forslag om at tilmelde sig webshoppens nyhedsbrev.
5. Opdatering af din FAQ
Når du har lavet en FAQ-side på din webshop, er det ikke nok blot at lade denne stå og passe sig selv. Du skal aktivt opdatere din FAQ-side i takt med, at din webshop udvikler sig dynamisk, og et evt. nyt kundesegment kommer til.
Varer og leverandører kommer og går, og dette gør kunderne til din webshop også. Hvis du derfor oplever, at din mailindbakke pludselig gløder igen, til trods for at du har en FAQ-side, er det på tide at opdatere den.
Har du brug for råd til din nuværende FAQ-side, eller har du fået lyst til at springe ud i oprettelsen af en? Så er vi hos Conversio klar til at hjælpe dig hele vejen. Kontakt os ved at ringe på 70 666 500 eller skrive til os på [email protected].
Har du spørgsmål til digital marketing?
Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål vdr. digital marketing.
