Simone Moth Jensen
Digital Marketing Consultant
19 Marts, 2026
Skrevet af: Astrid Bruun-Villadsen
Du har nok lagt mærke til det: Når du stiller Google et spørgsmål, er det ikke længere de højst rangerede hjemmesider, du ser først. Du ser et AI-genereret svar, baseret på en række forskellige kilder.
Google har implementeret deres AI Overview, designet til at svare mest korrekt og fyldestgørende på søgeintentionen.
Brugere behøver altså ikke længere forlade Google og besøge din hjemmeside for at få deres svar.
Derfor er det nødvendigt, at dit indhold bliver vist i AI Overview.
AI Overview er især værd at bruge energi på, hvis du sælger nicheprodukter: Kunder har klare søgeintentioner, og du kan positionere dig selv som ekspert.
I dette blogindlæg deler jeg konkrete tips til at få din hjemmeside vist i AI-overview.
Når du søger på Google, sammensætter Google AI et skræddersyet svar med indhold fra flere hjemmesider. Det kaldes AI Overview.
Ofte er AI Overview et svar bestående af tabeller, punktlister og korte definitioner. Det betyder, at Google laver en cherrypicking af alle tilgængelige informationer og sammensætter et custom svar – uden at foreslå brugeren en konkret hjemmeside.
AI trækker direkte på dit indhold. Derfor er det vigtigt, at Google, udover at kunne læse og forstå dit indhold, vurderer, at du svarer bedre end dine konkurrenter.
Det betyder, at traditionelle SEO‑placeringer alene ikke længere er nok. I stedet skal du tænke i, hvordan din side bliver citeret direkte af AI‑systemet, og hvordan AI forstår og bruger dit indhold.
Det handler i bund og grund om én ting: Besvar søgeintentionen så præcist og struktureret som muligt.
Googles AI Overview fokuserer på at give resultater, der hurtigt og præcist løser en søgeintention. Det betyder, at du skal:
Hvis dit indhold svarer på spørgsmålet bedre end konkurrenternes, øger du chancerne for, at Google AI Overview citerer dig direkte i oversigten.
Google AI henter ofte tekstafsnit, der kan bruges som selvstændige svar. Derfor er det vigtigt, at dine sider er struktureret med overskrifter og underafsnit, så alle informationer står klart for sig selv.
Derudover er AI Overview glad for punktopstillinger – hvis det altså er relevant. Brug punktopstillinger når det hjælper læseren med at overskue kompleks information, men husk stadig at have almindelige tekstafsnit. Når Google trawler information er troværdighed og ekspertise alfa og omega, og for mange punktopstillinger ift. tekstafsnit kan lede AI Overview til at tolke informationen som overfladisk.
Struktur for AI‑venlig SEO:
Denne struktur gør det nemmere for Google at “klippe” præcise svar ud – og dermed bruge dem i AI Overview.
Selvom AI Overview udvælger delelementer af din tekst for at løse en søgeintention, vurderes dine sider ud fra om de dækker hele konteksten. Det er sådan, du positionerer dig som ekspert og øger dine chancer for at blive fremhævet af Google AI Overview.
Derfor bør dine vigtigste sider:
Gør du dette, bliver din information potentielt brugt som kilde i mange forskellige AI Overview svar, fordi Google vægter dit indhold højt.
FAQ‑sektioner er utroligt velegnede til AI Overview, fordi de indeholder korte spørgsmål og direkte svar, som er netop dét format, AI foretrækker at gengive.
Stil spørgsmål, som brugere rent faktisk søger efter
Du kender dit produkt eller din service bedst. Hvad er de oplagte spørgsmål?
Svar i én eller to korte sætninger
Et simpelt spørgsmål skal have et simpelt svar.
Brug naturligt sprog, ikke teknisk jargon
Sæt dig i dine kunders sted. Hvordan ville de formulere spørgsmålet?
Teknisk struktur betyder stadig meget:
Når AI kan crawle dine sider uden forhindringer, kan den nemmere forstå og udtrække netop dét svar, du ønsker positioneret.
Googles AI Overview foretrækker unik, værdifuld information frem for generiske tekster. Det gør søgemaskiner faktisk generelt.
Indhold med egne data, eksempler og tydelige forklaringer har større chance for at blive valgt som AI‑kilde, og det har også større chance for at ranke generelt.
Det betyder, at du ikke bare skal gentage, hvad alle andre siger, men tilføre ny indsigt, fx egne analyser, konkrete cases eller forklarende eksempler.
AI Overview – som alle andre AI-modeller – ændrer sig hurtigt, og det er vigtigt at måle, hvor og hvordan dine sider bliver citeret.
Brug værktøjer som Ahrefs til at spore hvilke søgeord, du ranker på i AI Overview (markeres med logoet for Googles AI tool, Gemini). På den måde kan du løbende justere og optimere dit indhold målrettet AI Overview ud fra håndgribelige data.
Det er ikke længere nok at rangere højt i traditionelle søgninger. AI belønner indhold, der er forståeligt, struktureret og værdifuldt.
Vil du have hjælp til at optimere content og SEO til både klassiske søgeresultater og AI Overview?
Skriv til os: hello@conversio.dk. Vi hjælper med alt fra strategi til implementering og tracking af performance.