Johannes Helleland
Client Director, Partner
19 September, 2023
Online markedsføring er unægteligt blevet en vigtig bestanddel, når virksomheder, store som små, skal markedsføre sig. Den digitale tidsalder har ført med sig, at nyere teknologi spiller en essentiel rolle i de fleste forbrugeres hverdage, og herved ændrer spillereglerne for markedsføring sig. Derfor er det naturligvis vigtigt, at markedsføre sig i den online verden forbrugerne allerede befinder sig i for at kunne leve op til deres stigende krav. Herudover bliver det stadig sværere at skille sig ud i de massive informationsstrømme online – og det er netop her, at online markedsføring spiller en vigtig rolle.
Kort fortalt, er online markedsføring al markedsføring, der foregår via nettet. Det dækker over emner såsom søgemaskineoptimering, konverteringsoptimering, sociale medier, linkbuilding, videomarkedsføring, webanalyse og meget mere.
Det er ikke længere kun de store virksomheder, der kan spille sig ind på det online marked. Online markedsføring giver uanede fordele, og en af dem er, at selv små virksomheder har mulighed for at profilere sig med deres budskaber og skabe opmærksomhed online. En anden er, at man nu kan måle sin egen kundegruppes adfærd meget præcist. Dette giver værdifuldt data for virksomhederne, der nu kender deres kundegrupper bedre end nogensinde før. Dermed sagt, er det nemmere at give kunderne det, de søger. Online markedsføring har yderligere den egenskab, at kunne ramme lige netop den enkelte virksomheds målgruppe, så dyre investeringer i annonceringer ikke længere går tabt på forbrugere, der hører uden for en virksomheds målgruppe. I forhold til traditionel markedsføring er der online langt flere kanaler, hvorpå man kan markedsføre sig.
Push og pull inden for online markedsføring handler henholdsvis om at skabe et behov hos forbrugeren eller at være der, når forbrugeren har et behov. Push markedsføring forsøger at skabe et behov for en vare, ved at eksponere forbrugeren hvor de er, uden at de har søgt efter det. Det handler altså om at ”skubbe” varen ud til kunden f.eks. for at øge kendskabsgraden eller interessen. Pull markedsføring handler modsat om, at ”trække” kunden til varen, når de søger det, du sælger. Kunden har altså selv opsøgt en vare eller tjeneste, du tilbyder, og vist interesse i den. Kunden er i dette tilfælde længere i sin beslutningsproces, og det gælder for dig om at trække dem ind i din ”butik”.
Alle virksomheder kan i bund og grund anvende og drage stor nytte af online markedsføring. Mulighederne er mange og konstant omskiftelige. Det kan derfor være svært at finde rundt i, hvilke former for online markedsføring der er relevante for lige netop din virksomhed. Virksomheder har forskellige behov, men online markedsføring kan skræddersyes til netop din. Så hvad kan den online markedsføring rent faktisk, og hvilke former for online markedsføring er relevante for dig?
Jeg vil nu udvælge nogle af de vigtigste discipliner inden for online markedsføring og beskrive dem kort. Dermed kan du hurtigt danne dig et overblik og finde ud af, hvilke der har relevans for dig og din virksomhed.
Søgeordsoptimering er en pull markedsføringsform, der kan få din virksomhed til at rangere højere på diverse søgemaskiner, som f.eks. Google. Dermed kan du nemmere komme i kontakt med potentielle kunder, når de søger efter en service eller et produkt, du leverer.
Du skal anvende SEO, hvis du vil:
Google Ads er en push markedsføringsform, der består af online annoncer, hvor du som virksomhed kun betaler pr. annonceklik. Prisen pr. klik varierer efter mange parametre, f.eks. konkurrencen på det enkelte søgeord eller kvaliteten af din landing page. Google Ads tilbyder yderligere en enorm fleksibilitet alt efter dine ønsker og budget. Her kan du eksponere dine kunder for varer for at vække interesse eller kendskab.
Du skal anvende Google Ads, hvis du vil:
Med Google Remarketing annoncerer du kun til dem, der allerede har vist interesse i dit produkt eller din service ved at besøge din hjemmeside. Mange af disse er faktisk stadig interesserede, og der er god mulighed for, at disse vil foretage et køb, hvis du kan få dem tilbage på din hjemmeside.
Du skal anvende Google Remarketing, hvis du:
Ved brug af Google Shoppings pull markedsføring kommer dine produkter i prismæssigt og visuelt fokus enten i toppen, i højre side af Googles søgeresultater eller i et særskilt faneblad. Derfor behøver kunden ikke at søge efter et specifikt mærke eller webshop, men vil alligevel kunne blive eksponeret for dit produkt. I Danmark udgør Google Shopping 40% af alle klik fra Google Ads og er altså blevet en støt stigende populær annonceringsform blandt webshops siden Google Shoppings lancering i Danmark i 2013. Det er der en god grund til, for Google Shopping er med sin visuelle opsætning det tætteste, man kommer på et online butiksvindue og kan give et utroligt højt afkast for dig.
Du skal anvende Google Shopping, hvis du:
Annonceringer på Facebook er blevet mere effektive, da der er mulighed for en meget præcis målgruppesegementering. Facebook giver mange forskellige muligheder, hvad end man vil skaffe kunder, have flere likes til sin Facebook-side eller vil brande sin forretning. Facebooks annonceringer gør brug af push markedsføring, hvor eventuelle kunder bliver eksponeret for din virksomheds produkter uden at aktivt at skulle opsøge dem.
Du skal markedsføre dig på Facebook, hvis du vil:
Ligesom med Google Remarketing, kan du med Facebook Remarketing nøjes med at annoncere til de, der allerede har besøgt din hjemmeside. På Facebook har du mulighed for at annoncere med de produkter, den enkelte besøgende allerede har kigget på og dermed skræddersy dine annoncer baseret på den besøgendes adfærd.
Du skal anvende Facebook Remarketing, hvis du:
Google Analytics er et værktøj, som kan give værdifuldt data for at skabe en større forståelse af din online markedsføring. Med en grundig webanalyse kan man overvåge og analysere brugeradfærd samt, hvordan sin side præsterer.
Du skal anvende Google Analytics, hvis du vil:
Hos Conversio er vi specialister i online markedsføring og kan hjælpe dig, når du vil optimere din online tilstedeværelse. Disse er blot få af mange løsninger, som vi kan tilbyde dig. Løsningerne kan tilpasses lige netop din virksomheds behov, så det bidrager med en positiv effekt på din forretning.
Overvejer du at optimere din online markedsføring, så tøv ikke med at kontakte os. Vi tager gerne en uforpligtende snak om dine muligheder. Ring til os på tlf. 70 666 500 eller skriv til hello@conversio.dk.