Jonas Venning Larsen
Head of SEO, Partner
19 September, 2023
Med gode søgeord kan du arbejde mere effektivt med din SEO-optimering, da bedre placeringer vil skabe mere relevant trafik, som ovenikøbet kan forbedre din CTR og konverteringsrate. Du vil med andre ord kunne forbedre din omsætning markant med de rette SEO-relevante søgeord. Som hjemmesideindehaver hører du sikkert tit: ”Sats på de gode søgeord, brug de gode søgeord og anvend dem i dit content, metabeskrivelser, title tags og billedtekst”. Men hvad vil gode søgeord egentlig sige? Og hvor finder du dem henne? Vi kan love dig, at når du har læst dette blogindlæg, vil du ikke være i tvivl om, hvad gode søgeord er og hvor du finder dem.
I bund og grund kan alle ord være et søgeord, men når det kommer til SEO, handler det om at finde relevante ord og fraser, som er tilknyttet din hjemmeside og dens forskellige landingssider. Det er ord, hvorpå brugerne kan finde din hjemmeside og dens ydelser, hvad enten det er i form af ”blikkenslager”, ”T-shirt” eller ”tennissko”. Du skal se dine søgeord, som er form for kompas i en SEO-kampagne. De fortæller kunderne, hvad de kan finde på din side, og hvis de ønsker at gå i din retning. Søgeordene kan samtidig fortælle dig, hvorledes din hjemmeside udvikler sig eller ej via et trackingsystem eller ude i selve søgemaskinerne. Men du kan ikke satse på hvilke som helst søgeord, hvis det ikke er relevant for din hjemmeside.
Du skal f.eks. have overvejet:
Det er søgeord, som har relevans for din hjemmeside. Relevans er faktisk langt vigtigere end søgeord med høj søgevolumen. Et relevant søgeord med 20 søgninger pr. måned kan godt konvertere bedre end et mindre relevant søgeord med 2.000 søgninger pr. måned. Det handler faktisk alt sammen om brugerens intention bag søgeordet. Relevante søgeord har dermed potentiale til at opnå gode placeringer og høj CTR. Dette skal dog ses i forhold til, hvilket udgangspunkt du starter fra.
Gode søgeord behøver ikke nødvendigvis kun at bestå af ét ord – det kan sagtens være hele sætninger eller kombinationer af ord. Dette kommer an på, hvornår du vil fange kunderne på deres digitale rejse. Der er nemlig stor forskel på søgningen ”tennissko” og ”tennissko wilson kvinder”. Flere ord betyder som regel, at den søgende er afklaret med sit valg af sko og dermed mangler de blot en forhandler, som kan opfylde deres behov og gerne til en lav pris med hurtig levering og fantastisk service. Ved generiske ord som ”tennissko” er der stor risiko for høj konkurrence og hvis du ikke har niveauet til det, kan du risikere en lav rangering i Google og dermed en utilfredsstillende konverteringsrate.
Dette betyder dog ikke, at du skal droppe generiske ord som ”tennissko”, ”tennisketcher” osv., da du ved at arbejde med disse rammer et bredt udsnit af andre relaterede søgekombinationer. Kunder som søger med specificerede søgeord, såkaldte long-tail søgeord, har også søgt på de mere generiske i begyndelsen af deres søgningsproces. Du skal derfor forsøge at benytte dig af en kombination af generiske søgeord og long-tail-søgeord på dine landingssider, da de generiske vil skabe trafik og være sådan, kunderne opdager din hjemmeside, inden de er klar til de mere specificerede søgninger, hvor du er i betragtning som en mulig leverandør.
Du finder din hjemmesides gode søgeord ved at foretage dig en søgeordsanalyse. Her finder du både relevante søgeord og fraser, som er særligt tilknyttet din hjemmesides forskellige landingssider. Du kan lave søgeordsanalysen selv, eller få os hos Conversio til at gøre det. Hvis du gerne vil forsøge selv, vil vi gerne anbefale værktøjer som Google Analytics, Google Search Console, StoryBase og Ahrefs til formålet.
Du kan faktisk også få stor indsigt omkring potentielle søgeord ved at benytte Google Ads. Dette gælder både for webshops og websites, men hvor den sidstnævnte blot skal have opstillet konkrete mål. Med Google Ads kan du få konkret viden om, hvilke søgeord der genererer en høj omsætning, men også hvilke søgeord som har en høj konverteringsrate. Du får dermed at vide, hvilke søgeord der har potentiale til at performe godt i de organiske resultater.
Når du skal udarbejde din søgeordsanalyse, er det vigtigt, at du har in mente, hvad din målgruppe vil søge på. Du skal derfor forsøge at agere som en af dine kunder og hvad deres behov er, samt hvorledes du kan dække dem. F.eks. hvem vil søge efter tennissko og hvilket sortiment af tennissko har du egentligt? Jo bedre du kender din egen målgruppe, jo bedre kan du også målrette dine søgeord og dermed din markedsføringsindsats til det givne kundesegment.
Jo bedre din søgeordsanalyse er, jo bedre fundament for at skabe gode søgeresultater for din hjemmeside har du. Du skal nemlig helst ende med en lang liste af søgeord og long-tails søgeord, hvor du blot skal udplukke på baggrund af søgevolumen og rangeringen som det første, hvilke ord du vil satse på og hvad der vil give mening, at du satsede på til at begynde med.
Alt dette kan måske virke som en uoverskuelig opgave at fortage sig, men bare rolig, vi vil gerne hjælpe. Vi har nemlig et fantastisk team her hos Conversio, som hellere end gerne vil hjælpe dig med at finde dine gode søgeord. Vi kan ligeledes forklare dig, hvordan du udnytter dem bedst i din SEO-strategi. Ring til os på 70 666 500 eller skriv til os på hello@conversio.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.