Karriere

Vi skaber de bedste resultater for vores kunder, fordi vi har de bedste rammer for vores medarbejdere. Sådan lyder vores velpolerede, jyske mantra, som er ganske sigende for, hvordan det er at være en del af flokken. Lyder det fedt, er du måske vores næste guldkalv?

Vil du med på holdet?

I et stille østjysk villakvarter ligger der et rart, digitalt marketingbureau.

Fortællingen om Conversio er på flere kapitler og strækker sig over en længere årrække. Vi skaber hele tiden nye minder og ser tilbage på de forgangne med et smil.

Nogle af minderne lever i nutiden og i bedste velgående. Vi har løb om mandagen, badminton om onsdagen, Counterstrike om torsdagen og padel om fredagen. Men vi slapper også af. Og naturligvis har vi også masser af fredagsbarer hele året og teambuilding-events. Men vi arbejder selvfølgelig også – sådan rigtigt. Vi bruger bare knap så mange unødvendige ord, men sætter handling bag de få, vi trods alt ytrer.

Kan du li’ rare godtfolk, der er (sinds)sygt passionerede om det at være marketingmennesker, kan vores fold udvides, så der er plads til dig. Men du skal vide, at vi går helhjertet ind i alt – også selv om det “kun” er planlægningen af den kommende fredagsbar.

Et “stille”, jysk marketingbureau med evner for det digitale. Det er os.

Hvem er du?