Hvorfor skal du vælge WordPress?

10
March
2023
Skrevet af:
Rebecca Grøn Pliniussen

Skal du udvikle et nyt website, og er du i tvivl om hvilket CMS (Content Management System), du skal vælge? Der findes et hav af CMS’er, og det kan derfor være uoverskueligt at gennemskue hvilket system, der er det rette for dig.

WordPress er det mest populære CMS på markedet og er brugt af over 40 % af alle websites på verdensplan. Men er det den rette løsning for dig?

Det får du svar på her. Vi kommer med 6 gode grunde til, at du skal vælge WordPress. Overordnet handler det om hvilke behov, du og din virksomhed har for et website.

Hos Conversio ser vi mange fordele ved at anvende WordPress, men vi er også bekendte med, at enhver platform selvfølgelig har sine begrænsninger.

6 grunde til, at du skal vælge WordPress

1. Brugervenlighed

Du skal vælge WordPress, fordi det er brugervenligt og nemt at bruge. For mange er det tiltalende at have muligheden for selv at navigere i systemet. WordPress er nemlig en intuitiv platform, som giver dig mulighed for at oprette og redigere indhold — også uden du behøver at have erfaring med kodning eller anden teknisk ekspertise.

2. Det mest anvendte CMS i verden

En anden grund til at vælge WordPress er, at det er det mest anvendte CMS i verden. Det er selvfølgelig ikke argumentation nok i sig selv — men dens popularitet er ikke ubegrundet.

Grundet WordPress’ popularitet bliver platformen konstant opdateret og forbedret for at sikre, at det både er sikkert og problemfrit at bruge. Med opdateringerne følger også hele tiden nye funktioner, som i de fleste tilfælde kan være med til at opfylde enhver virksomheds behov for et website.

WordPress er ligeledes en platform med et enormt stort community af både udviklere og brugere, som arbejder sammen om at forbedre platformen og ikke mindst hjælpe hinanden. Det betyder, at du kan finde meget hjælp online, hvis du har brug for det.

Med WordPress ejer du også selv hjemmesiden, også selvom du har tilknyttet en leverandør til at udvikle og vedligeholde din side. Du er derfor ikke låst til den éne leverandør, hvis du på et tidspunkt ønsker at skifte. Derudover kan du være garanteret, at din nye leverandør er bekendt med systemet, hvilket gør det nemt at overtage udviklingen og vedligeholdelsen af din side.

3. Skræddersy din hjemmeside med plugins og temaer

WordPress har udviklet utallige udvidelser, også kaldet plugins. Der findes både betalte og gratis plugins, som man med fordel kan anvende for at udvide kernefunktionaliteten på hjemmesiden. Det vil sige, at du ikke selv er nødt til at udvikle eller få andre til det, hvilket både sparer dig for tid og penge. Men husk, at du skal vælge dine plugins med omhu, og de skal kun anvendes, hvis det giver mening for din side. Nogle af de mest populære plugins er bl.a. kontaktformularer og integrationer til Marketing Automation-systemer.

Derudover tilbydes der en lang række temaer og andre tilpasninger, som gør, at du kan skræddersy dit website efter dine præcise behov. Temaer i WordPress er reelt hele hjemmesidens design, og derfor gør temaer det til et meget fleksibelt system, når det kommer til designet af din hjemmeside.

4. Et open source-system

Endnu en god grund til at vælge WordPress er, at det er et open source-system. Det betyder, at dens kode er frit tilgængelig, og at alle kan videreudvikle på koden til fx at opfinde plugins og temaer, som kan bruges til at tilpasse sin egen side. Hvis du har tekniske kompetencer, kan du selv vælge at gøre det, eller du kan få hjælp fra en leverandør, som fx et bureau.

Du har med WordPress derfor både mulighed for at anvende eksisterende udvidelser, eller du kan udvikle et unikt website og tilføje de funktionaliteter, som du ønsker.

5. SEO-venligt

Vi kommer selvfølgelig heller ikke udenom, at WordPress er specielt designet til at være SEO-venligt. Du finder nemlig et stigende antal af plugins, som kan forbedre søgemaskineoptimeringen. Yoast SEO er det mest populære SEO-plugin og giver dig de bedste forudsætninger for at optimere dine søgeord samt indholdet på din hjemmeside.

6. En alsidig platform til enhver forretningsgang

Til sidst men ikke mindst kan WordPress bruges til alle typer af websites, da det er en alsidig platform. De mange muligheder og udvidelser i systemet gør det muligt at skræddersy dit website til din interne forretningsgang. Platformen omfavner både de små selvstændige virksomheder, men kan også skaleres til de helt store virksomheder.

WordPress til din B2B-virksomhed

For en B2B-virksomhed giver WordPress dig mulighed for at opbygge en hjemmeside med et rent og professionelt design, der kan præsentere din virksomheds produkter og tjenester. Derudover er det også den oplagte platform, hvis du vil opbygge en blog til at dele viden og ekspertise inden for din virksomheds branche. Det hjælper dig med at opbygge tillid og troværdighed hos eksisterende og potentielle kunder.

WordPress til din B2C-virksomhed

For en B2C-virksomhed giver WordPress dig mulighed for at opbygge en hjemmeside med et kreativt og dynamisk design, som kan hjælpe med at tiltrække kunder og differentiere dig fra dine konkurrenter. WordPress gør det også nemt at opbygge en webshop med et plugin som WooCommerce, hvor du får mulighed for tilpasninger, som gør dig i stand til at sælge produkter fra dit website. Du kan også integrere en række betalingsmetoder og shipping-funktioner for at gøre købsoplevelsen for dine kunder så god som mulig.

Gældende for både en B2B og B2C-virksomhed er, at WordPress kan integreres med andre tredjeparts software og værktøjer, som CRM-systemer og e-mail-marketingplatforme, hvilket kan hjælpe med at automatisere dit salg og din markedsføring.

Endeligt kan WordPress integreres med sociale medier og andre digitale platforme, som kan hjælpe med at øge din synlighed og nå ud til din målgruppe på en mere effektiv måde.

Overvej hvilke behov og krav du har for din hjemmeside

Inden du beslutter dig for at bruge WordPress, er det selvfølgelig vigtigt at overveje dine specifikke behov og krav. Der er flere platforme at vælge mellem, og bare fordi WordPress er den mest populære og har mange fordele, er det ikke nødvendigvis den platform, der opfylder dine mål og forretningsbehov bedst muligt.

Vi håber, at du blev klogere på, hvorfor du skal vælge WordPress, og hvilke muligheder der er ved platformen.  

Hvis ikke du selv er udvikler eller har en udvikler i virksomheden, kan være en fordel at få rådgivning udefra. Hos Conversio rådgiver og hjælper vi vores kunder med at udvikle og vedligeholde websites.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at vide mere om emnet, eller står med konkrete udfordringer.
Nina Maria Kvist Gislinge
Content & SoMe Specialist (på barsel)
nmg@conversio.dk+45 70 666 500
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tak for din tilmelding af vores nyhedsbrev
Noget gik galt - prøv igen