Introduktion
Jeg er en struktureret og detaljeorienteret person, der motiveres af at skabe overblik og finde de bedste løsninger på konkrete problemstillinger. Jeg er nysgerrig på, hvorfor ting virker – og hvordan data kan bruges til at skabe værdi for virksomheder og deres kunder.
Hvad er din uddannelse?
Jeg læser til markedsføringsøkonom på UCN i Aalborg og bliver færdig sommeren 2026. Jeg valgte uddannelsen for at få et bredt overblik over markedsføring fra strategi til eksekvering og for at få en forståelse for, hvorfor noget markedsføring virker eller ej.
Hvordan opstod interessen for dit arbejde?
Min interesse opstod gennem cases på studiet, hvor vi arbejdede med rådata, analyser, kundeindsigt og markedsforståelse. Her blev jeg fanget af, hvordan data kan bruges til at forstå kunder bedre og træffe mere velbegrundede beslutninger.
Hvad er dit bedste hack?
Skriv alt ned. Jo mere du får ud af hovedet og ned på papir, jo mere overskud og glæde får du til det, du laver her og nu, frem for det du skal.