Sammenlignet med traditionelle annoncer er der nogle klare fordele ved at tilføje Canvas i ens kampagne setup. Vigtigst er det at fremhæve metrikkerne ”Visningstid for lynoplevelse” og ”Visningsprocent for lynoplevelse”, som fortæller, hvor lang tid personer, der har interageret med Canvas, i gennemsnit har brugt på og set af indholdet.
Her ser vi, at personer, der har interageret med Canvas, i gennemsnit har brugt 19 sekunder med annoncen, hvor de har læst mere og ladet sig inspirere af budskaberne om Stellar cyklen. Personerne har desuden taget sig god tid til at læse indholdet, hvor de i gennemsnit har set 89,7 % af indholdet i Canvas. Den høje interaktion med annoncen gør formatet ideelt til Awareness-aktiviteter.
Canvas giver derfor en unik mulighed for effektiv retargeting. Vi kan målrette vores opfølgningsbudskaber til dem, der har åbnet eller interageret med Canvas, hvilket øger chancerne for konvertering og fortsat engagement igennem kunderejsen.