Morten Birkelund
CTO
6 Marts, 2023
Skrevet af: Emil Øgaard
Hos Conversio oplever vi tit, at webshops får problemer med deres varenumre, når flere systemer skal integreres på deres platform. Problemer, som i sidste ende koster tid og penge.
Der findes dog en løsning.
Hvis du vælger at oprette et varenummer-system på en struktureret og systematisk måde, kan du komme problemerne til livs.
Det lyder jo meget simpelt, men hvad er best practice? Få svaret i dette blogindlæg.
TL;DR – de vigtigste pointer
Et varenummer — også kaldet SKU (Stock Keeping Units) — er en unik identifikation for et produkt, der bruges til at skelne mellem alle webshoppens forskellige produkter. Det betyder også, at hvert enkelt produkt og dets varianter bør have hver deres unikke varenummer — det gælder også, hvis du har samme produkt fra forskellige leverandører. Derfor er en vis systematik dine varenumre en god idé.
Eksempler på varenumre, hvis din butik sælger trøjer:
Hver farve på en bestemt trøje skal have hver sit varenummer, fx:
Det samme mærke af t-shirts, som kommer fra flere forskellige leverandører, skal have hver sit varenummer.
Det er vigtigt at huske, at varenummeret IKKE skal være titlen på produktet, men i stedet en række tegn, som gør produktet og dets varianter let at identificere. Varenumre er altså til for systemer og din egen logik.
Varenumre er også nyttige, hvis du vil integrere din webshop med andre systemer, fx lagerstyring eller regnskab. Men KUN hvis du opretter dem på en struktureret måde, som passer til de systemer, du skal bruge dem i. Ellers begynder problemerne at opstå.
Har du derfor et struktureret system fra start gør det overgangen af data til andre systemer meget lettere. Fx når du skal implementere et regnskabssystem for din lagerbeholdning.
Du får højst sandsynligt et varenummer medsendt fra din leverandør. Vores råd er, at du kun bruger dette varenummer, hvis det giver mening for dit varenummer-system. Ellers bliver det en rodet omgang.
Uanset om du har mange eller få produkter på din webshop, bør du have et struktureret varenummer-system. Et godt struktureret system fra start gør dit arbejde meget lettere i sidste ende.
Der er selvfølgelig også en række andre fordele. Vi vil her fremhæve 3 af dem:
Først og fremmest giver varenumre dig et bedre overblik over dine produkter. Når du har et struktureret system, kan du nemt sortere og filtrere produkterne, så du hurtigt kan finde det, du leder efter. Dette er især nyttigt, hvis du har mange produkter på din webshop. Ellers kan det blive som at finde en nål i en høstak.
Varenumre gør det også nemmere at finde og administrere produkterne på din webshop. Du kan fx hurtigt se hvilke produkter, der er udsolgte, eller hvilke produkter, der ikke sælger så godt. På den måde kan du nemt sørge for, at du altid har et opdateret overblik.
Hvis du vil integrere med andre systemer, fx lagerstyring eller regnskab, vil det blive meget nemmere og hurtigere, hvis du har et struktureret varenummer-system. På den måde kan du automatisere mange af de processer, der ellers kræver en manuel indsats. Det kan spare dig for en masse tid og gøre det nemmere at administrere din webshop.
Alt i alt er der mange fordele ved at have et struktureret varenummer-system på din webshop. Det tager lidt tid at oprette varenumre, men det er det hele værd, da det kan gøre en stor forskel for din webshops overblik. Hvis du endnu ikke har oprettet varenumre på systematisk vis, bør du absolut overveje at gøre det!
Generelt er mange af systemerne, du kan implementere på din platform, opbygget forskelligt. Det betyder, at de aflæser dine varenumre på forskellige måder.
De tips vi kommer med nu kan bruges i alle systemer, men vær opmærksom på netop dit systems måde at aflæse varenumre på.
Brug disse tegn i dine varenumre:
Vær varsom med at bruge disse tegn:
Undgå disse tegn i dine varenumre:
Til sidst bør du tænke på fremtiden, når du opretter varenumre. Du får måske flere produkter på din webshop eller skal ændre din forretningsmodel i fremtiden. Derfor bør du sørge for, at varenumrene er skalérbare.
Fx forskellen på “kktee200blue” og “kktee0200blue” er, at man ved det første eksempel kun kan skalere til 999 forskellige produkter, mens det ved det andet eksempel kan skalere til 9999 forskellige produkter.
Der er mange ting, du bør tænke over, når du opretter varenumre på din webshop. Men hvis du følger disse råd, er du være godt på vej til at oprette et struktureret og effektivt varenummer-system.