Agnes Skifter Madsen
Graphic- & Webdesigner
6 Maj, 2021
Skrevet af: Agnes Madsen
Kan du huske dengang, man skulle lave PowerPoint-præsentationer i folkeskolen, og man bare gik amok i farver og forskellige skrifttyper (fonte)? Der var uendelige muligheder for at sammensætte farver og fonte på sjoveste vis, og de muligheder er bestemt ikke blevet mindre med tiden.
I dette blogindlæg kommer du til at lære meget mere om farvekoder og fonte, hvilke værktøjer du kan bruge til det og et par Chrome-extensions, der gør arbejdet med farver og fonte lettere.
Farvekoder gør, at du nemt og hurtigt kan finde den samme farve blandt forskellige grafikker og billeder. Farvekoderne gør det lettere at identificere farver og farvenuancer præcist, hvilket er ret vigtigt, da det ikke er helt ligegyldigt hvilke farver, der fx er på dit logo. Herunder får du en forklaring på de mest gængse farvesystemer.
Et billede siger mere end tusind ord – men det kan en font også. Nogle gange er det lige før, at den kan sige mere.
Et banner med skønne billeder eller grafik kan meget hurtigt blive dødsygt at se på, hvis du benytter din maskines default-fonte. Altså de skrifttyper, du har installeret på din computer ved fabriksindstillinger. Derfor kan det være en god idé at udvide din horisont. Slip kreativiteten løs, og gå på opdagelse blandt de utallige fonte, som findes.
Store virksomheder såsom Danske Bank og H&M har fået speciallavet fonte, som kun de har rettighederne til. Der findes også en masse betalingsfonte, men prisen kan hurtigt løbe op i mange tusinde kroner for en hel font-familie (Light, Regular, Italic, Bold osv.)
Desuden er der en masse gratis fonte derude. Men du skal være varsom med, om de må benyttes til kommercielle formål. Hvis du bruger dem alligevel, kan du nemlig risikere at komme ud i en retssag og få en klækkelig bøde. Derudover er mange fonte designet i udlandet og kan derfor mangle æ, ø og å.
Her får du et tip til en løsning, hvor du kan komme uden om problematikkerne – svaret er Google Fonts. Her kan du hente mange forskellige fonte helt gratis, du er sikret, at de må bruges til kommercielle formål, og du finder æ, ø og å i alle deres fonte.
Sådan gør du:
Har du Mac? Så se herunder, hvordan man gør.
Der findes en masse Chrome-extensions, som kan være nyttige i arbejdet med grafiske visualiseringer, så det er bare med at gå på opdagelse i deres bibliotek. Du skal dog være opmærksom på, at de kun kan bruges i et Chrome-browservindue.
Når du har fundet den extension, du godt kunne tænke dig, skal du blot klikke på ”Føj til Chrome”, og de vil lægge sig som små ikoner til højre for URL-nøglen, som vist på nedenstående billede.
Her får du mine favoritter, hvad angår extensions til farver og fonte, som er nemme at anvende uanset niveau.
Med WhatFont kan du hurtigt finde ud af hvilke fonte, der bliver benyttet på en given hjemmeside. Du kan jo også komme til at glemme hvilken font, der er blevet brugt på din egen, og her kan denne extension vise sig nyttig.
Du skal blot klikke på det lille ikon i dit browservindue, føre musen over den font, du ønsker, og klikke på den. Der vil så dukke et lille pop-up-vindue op med alle de informationer, du har behov for, herunder fontens navn, størrelse, linjeafstand og selv hvilken farvekode, der bliver brugt.
Kender du det, hvor du finder en flot farve på nettet, men den kan være umulig at opstøve? Her er Eye Dropper guld værd. Igen klikker du på det lille ikon i dit browservindue, dernæst klikker du på farven og vupti, så kan du aflæse både HEX og RGB. Husk, at HEX-koden altid er defineret med et ”#” foran.