Frederik Nørgaard
E-mail Marketing Specialist
3 November, 2023
Skrevet af: Malene Isaksen
Displayannoncer er en effektiv måde at fange din målgruppes opmærksomhed og interesse. Og det er stort set umuligt at surfe på internettet i dag uden at falde over forskellige former for bannere og annoncer.
Og der er mange muligheder, når det kommer til størrelsen og placeringen af display-annoncer. Derfor er det afgørende, at målene på dine bannere er korrekte. Hvis du bruger Googles indholdsnetværk, som er det mest brugte program til bannerannoncering, er det endnu mere vigtigt, at du overholder de krav, Google stiller. Ellers vil annoncerne ikke blive godkendt.
Det samme gælder, hvis du benytter dig af annoncering på sociale medier, såsom Facebook, LinkedIn, Instagram eller YouTube. Her sikrer de rette formater, at dine annoncer ikke bliver forvrænget eller beskåret forkert.
I dette indlæg får du derfor et overblik over anbefalede pixels til annoncer, så du kan udarbejde dine display-annoncer i det rette format og sørge for, at de performer bedst muligt.
Overordnet set kan man skelne mellem to bannertyper, nemlig statiske og animerede. Et statisk banner er, som navnet antyder, en stillestående annonce uden nogen form for animation. Typisk vil det være et billede eller et slogan med en CTA, der opfordrer til en form for handling. Disse er ofte mere diskrete og vil blende mere ind med resten af websitet end animerede bannere. Farvevalg og billeder kan naturligvis stadig designes til at skabe effektfulde kontraster og blikfang.
Animerede annoncer, derimod, har et eller flere elementer, der bevæger sig. Det kan være både tekst eller billeder. De animerede banner findes i tre typer: GIF, flash og HTML5. Langt størstedelen af de animerede bannere er designet i HTML5. Dette format understøttes nemlig på tværs af enheder, hvad enten det er mobil, PC eller tablet.
Bruger du HTML5-annoncer, er der en række krav, der skal være opfyldt. Det gælder følgende:
Overholder du disse krav, bliver du automatisk godkendt. Overholder du ikke kravene, kan du ansøge om adgang via en formular. I denne ansøgning skal du sikre dig, at din konto opfylder nedenstående kriterier:
Herudover er der også størrelseskrav. Det betyder, at der er en størrelsesgrænse på max 150 kB. Er dine annoncer større end dette, vil de blive afvist.
Vil du vide mere om krav og specifikationer til HTML5-annoncer, kan du finde alle krav og anbefalinger på Googles supportside.
Er du i tvivl om, hvorvidt dine annoncer lever op til kravene, har Google desuden et værktøj, hvor du kan uploade dine HTML5-bannere og tjekke, om annoncen vil blive godkendt af Google.
Men hvilke formater skal du så bruge til de forskellige typer annoncer? Det giver vi dig en oversigt over herunder, hvor vi også har inkluderet illustrationer på flere af formaterne.
Det er altid en god idé at lave flere bannerstørrelser, da det varierer hvilke bannerstørrelser, der konverterer bedst. Der findes i alt 21 forskellige formater. Det betyder dog ikke, at du skal udarbejde annoncer i alle variationer. De nedenstående formater dækker nemlig over mindst 95% af alle mulige eksponeringer.
En vigtig ting du dog altid skal have in mente, er hvilken enhed annoncen skal vises på. For der er selvsagt forskel på størrelsen på desktop og på en smartphone, og det er du nødt til at tage højde for. I de nedenstående tabeller kan du få et overblik over de forskellige annonceformater til både desktop og mobile. I forhold til tablet vil specifikationerne her typisk være det samme som desktop.
Medium banner: 300×250 pixels
Leaderboard: 728×90 pixels
Wide Skyscraper: 160×90 pixels
Halfpage: 300×600 pixels
Large Leaderboard: 970×90 pixels
Alle bannere må maks have en størrelse på 150 kb.
Skal man vælge ét format, anbefaler vi formatet 320×50 pixels, da det er dét format, som skiller sig mest ud med visninger og oftest benyttes i apps.
Alle bannere må maks have en størrelse på 150 kb. Det gælder uanset hvilken enhed det er til, og hvilken type banner det drejer sig om.
Har du animerede display-annoncer i enten HTML5 eller GIF, skal de laves i de samme formater som de statiske. Her er det igen vigtigt at skelne imellem desktop/tablet og mobile. Når du laver animerede annoncer, er der dog en række andre ting, du skal være obs på for at få dem godkendt på Googles indholdsnetværk.
Det drejer sig om følgende:
Du kan med fordel læse mere på Googles supportside med specifikationer for displayannoncer.
Herunder kan du finde de formater, som Google selv anbefaler til HTML5-annoncer.
Efterhånden som annoncering på de sociale medier bliver mere og mere udbredt, tilbydes der også flere typer annoncer. Herunder får du en oversigt over de forskellige annonceformater for nogle af de mest anvendte sociale medier, nemlig Facebook, Instagram, Messenger og LinkedIn.
Denne dækker Facebook, Instagram, Messenger og Audience Network.
Som standard kan hver annonce laves i tre formater for at kunne dække alle 29 annonceplacering på platformen:
1. 1080 x 1080 pixels
2. 1200 x 628 pixels
3. 1920 x 1080 pixels*
*Story-format, hvorfor alt information skal på billedet.
Facebook tillader, at vi kun bruger 1080 x 1080 pixels, da de selv kan formatere formatet om til placering, der dækker alle placering. Men har du muligheden for det, anbefaler vi løsningen med ‘hver annonce laves i tre formater‘.
Karruseller: Skal dine annoncer laves som karruseller skal alle billeder i karrusellen være 1080 x 1080.Video: Video kan både laves som 1080 x 1080 pixels eller 1200 x 628 pixels (formater fra 16:9 til 9:16 understøttes med tidligere nævnte formater anbefales)
Når det gælder billeder, anbefaler Facebook, at du overfører billeder med den højest mulige opløsning. Der er således ingen maksimumsopløsning, du skal holde dig indenfor.
Du kan læse mere om krav til annoncer på Facebook annonceplatform her
Ved annonceringen på LinkedIn er vi dækket ind, hvis annoncerne til både billeder og videoer laves i formatet:
1200 x 627 pixels.
Karruseller: Skal dine annoncer laves som karruseller, skal alle billeder i karrusellen være 1080 x 1080.
Bemærk, at nedenstående formater også kan benyttes til videoannoncer på Googles indholdsnetværk.
Ønsker du at læse mere om kravene til YouTube-annoncering, kan du tjekke denne komplette liste over YouTube-specifikationer.
Vi håber, at ovenstående har hjulpet dig på vej, så du kan få glæde af de mange fordele ved displayannoncering og sørge for, at dine annoncer ikke bliver afvist på grund af forkerte formater.
Er du stadig i tvivl, eller har du brug for hjælp, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os på hello@conversio.dk eller på tlf. 70 666 500. Her sidder vores dygtige specialister klar til at hjælpe dig i mål med din online annoncering.