Affiliate 101: Kom i gang med affiliate marketing

9
.
March
2022
Skrevet af:

Affiliate marketing. Hvad er det nu lige, det er, og hvordan hænger det sammen? Er det overhovedet nødvendigt og hvorfor skal jeg i gang med det? Kræver det ikke for meget arbejde?

Dette kan være spørgsmål, der popper op i hovedet, når du hører ‘affiliate marketing’. Det er i virkeligheden slet ikke så svært, som det lyder. Og de mange spørgsmål skal du nok få besvaret i dette blogindlæg.

Blogindlægget her er det første ud af 5 i vores Affiliate 101-serie. Med denne serie bliver du godt klædt på til affiliate marketing. For hvert blogindlæg tager vi dig dybere ind i affiliate-verdenens mange områder, så du kan blive ekspert i affiliate.

Hvad er affiliate marketing?

Affiliate marketing er performance-baseret markedsføring. Grundlaget for affiliate marketing er, at du som annoncør (webshop) betaler en kommission (typisk en aftalt procentsats eller fast pris) til publishers, hver gang deres markedsføring resulterer i en konvertering. Konverteringer kan være mange ting, fx salg, kundehenvendelser, booking eller noget helt fjerde.

Du kender nok allerede nogle affiliate-sider uden at vide det. Fx er Pricerunner og Momondo to eksempler på affiliate-sider, som mange bruger i deres hverdag.

Hvad er en annoncør?

En annoncør er typisk en webshop eller anden type virksomhed, der ønsker at øge salget gennem fx flere kundehenvendelser, besøgende, booking eller andet online.

Hvad er en publisher?

En publisher, også kaldet for affiliates, kan være enkeltpersoner eller større virksomheder. Det er en publishers ansvar at sørge for at promovere annoncørens produkter gennem deres egen hjemmeside, blog eller lignende. Når en publisher promoverer annoncørens produkter, bruges der et unikt link. Hvis en publisher formår at konverterer brugerne gennem dette link, tjener han/hun den på forhånd aftalte kommission.

Hvad er et netværk?

Et netværk er det, der kobler annoncører og publishers sammen. Et netværk har typisk en stor portion publishers, og man slipper derfor selv at skulle finde frem til hver enkelt publisher. Netværket sørger også for, at der bliver tracket data på konverteringer og besøg for både annoncører og publishers. Når publishers har formået at skab et salg på annoncørens produkter, er det netværket, der udbetaler den optjente kommission.

Hvad er kundens rolle?

Kundens rolle er altafgørende for at affiliate marketing overhovedet kan fungere. Det kræver nemlig, at kunden klikker sig ind på et affiliate link og derefter også køber det givne produkt, som er promoveret af publisheren.

Hvorfor skal du i gang med affiliate?

Affiliate marketing kan mange ting, og der er mange god grunde til at gå i gang med det. Du kan nemlig bruge affiliate, hvis du har et mål om leadgenerering, øget salg eller flere eksponeringer. Er dit mål fx at øge dine eksponeringer, kan affiliate være med til at sørge for, at netop dig og din virksomhed fylder mere i både betalt og organisk regi. Derudover er det gode ved affiliate, at du først betaler ved konverteringer og ikke for tomme kliks. Det som vi også kalder for ‘No cure, no pay’.

Sådan kommer du i gang med dit indledende affiliate-arbejde

Inden vi går i gang med at nævne de forskellige trin i, hvordan du kommer i gang med affiliate marketing, er der én ting, som er vigtig at nævne. Disse trin gælder kun for dit indledende affiliate-arbejde. Altså hvad du skal have styr på, inden du rigtigt kan gå i gang med affiliate. Hvordan du så begynder på selve affiliate-delen og det arbejde, der følger med, tackler vi i et senere blogindlæg.

Trin 1: Markedsanalyse

En markedsanalyse er første trin til en succesfuld affiliate-indsats. Med den får du undersøgt markedet, dine konkurrenter, kunders adfærd og behovet for dit produkt. Der findes mange måder at udarbejde en markedsanalyse, fx vha. spørgeskemaer, interviews med potentielle kunder, undersøgelse af statistikker osv. – blot den giver dig et billede af målgruppen.

Kan du ikke selv udarbejde en markedsanalyse, kan du altid få et bureau til det. Enten et, du allerede samarbejder med, eller et, du gerne vil arbejde med i fremtiden. Uanset hvad, er det godt givet ud at få udarbejdet en markedsanalyse.

Trin 2: Kommission

Inden du går i gang med affiliate marketing, er det vigtigt at gøre op med dig selv, hvor stor en kommission din publisher skal have, når en kunde konverterer. Dette gælder også, hvis du gør brug af et netværk til din affiliate marketing.

Kommission er typisk en fastsat procentsats, som publisheren får, når en kunde konverterer. Men det kan ske på mange måder, fx at du som annoncør betaler:

  • en  procentvis kommission af omsætningen.
  • en fast kommission i kroner hver gang, en kunde konverterer.
  • en fast pris i kroner pr. besøgende, som publisheren videresender til dig.

Måden, du betaler kommission på, kan afhænge af dit mål, og det er noget, der skal aftales mellem parterne før affiliate-arbejdet kan gå i gang.

Trin 3: Tracking

Tracking er en yderst vigtig del af affiliate marketing. Uden det kan du nemlig ikke tracke og holde styr på, hvornår dine publishers laver salg gennem dine affiliate links. Desuden vil du heller ikke vide, hvor meget kommission du ender med at betale, hvis du ikke kan tracke salget gennem affiliate.

Gennem netværket skal du opsætte dit program. Når det er gjort, er det tid til at få tracking implementeret på din webshop. Her kan det være nødvendigt at have din udvikler med ind over processen. Du får tilsendt en vejledning til implementering af tracking til de forskellige shopløsninger, du har, fx Magento, Shoporama, Shopify, Wordpress osv.

Det, du eller din udvikler skal bruge, er vejledningen, program id og procentsats (kommission). Når implementering af tracking er fuldført, er det nødvendigt, at du foretager et testkøb. Testkøbet skal foregå via et tracking link, som du får tilsendt fra det pågældende netværk, du er på. Når testkøbet er gennemført, sendes ordrebekræftelsen videre til dit netværk – her tjekker de, om alt er, som det skal være.

Såfremt alt er godkendt, kan diverse publishers vælge dit program. Hver enkelt publisher får deres eget unikke tracking link fra netværket. På den måde er det nemt at spore, hvem af dine publishers, der genererer konverteringer for dig.

Trin 4: Produktfeed

Et af de effektive kanaler ifm. affiliate er ofte Shopping-kampagner. Dette er også noget, vi anbefaler, hvis du vil have mest muligt ud af affiliate marketing. Er du allerede i gang med affiliate-arbejdet og samarbejder du med et bureau, kan det ske, at de vender retur til dig, fordi dit produktfeed ikke fungerer optimalt.

Det er vigtigt, at dit feed er optimeret og opsat korrekt for, at du udnytte affiliate marketing bedst muligt. Vi har tidligere skrevet et blogindlæg om, hvordan du skaber det perfekte produktfeed. Her får du al den nødvendige viden til at komme godt fra start med dit feed.

Har du allerede styr på dit feed? Det skader ikke at tjekke det igennem en ekstra gang. De typiske mangler i feedet er:

  • Brand
  • EAN/GTIN
  • Fragtomkostninger
  • Leveringstid.

Det skal dog nævnes, at affiliate godt kan fungere uden ovennævnte optimeringer, men jo bedre optimeret et feed, jo bedre affiliate marketing.

Vil du vide mere?

Er du blevet nysgerrig på affiliate marketing? Det kan vi godt forstå. Hvis du vil vide mere om, hvad Conversio kan gøre for dig og din virksomhed ift. affiliate marketing, er du mere end velkommen til at kontakte os, for at høre nærmere om dine muligheder. Ring på tlf. 70 666 500 eller send en mail til hello@conversio.dk, så vender vi tilbage til dig.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at vide mere om emnet, eller står med konkrete udfordringer.
Troels Gade Andersen
Digital Marketing Specialist
tan@conversio.dk+45 70 666 500
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tak for din tilmelding af vores nyhedsbrev
Noget gik galt - prøv igen