Conversio

9 gode råd til hvordan du bliver klar til Black Friday

21 September, 2023

  • Digital strategi

Black Friday er en hektisk dag. Her shopper folk amok og gør godt af de mange tilbud, der sværmer om dem. Det er en begivenhed, der oprindeligt stammer fra midten af 1900-tallets USA, hvor amerikanerne natten efter Thanksgiving begyndte på julegaveræset. I 2013 så Black Friday for første gang dagens lys i Danmark, og siden da har den forårsaget, at pengene fosser ud af pungen, mens produkter og varer bliver langet over disken i stakkevis.

Dagen er ikke kun travl for de fysiske butikker. E-handel er en stor ting i Danmark og i 2017 brugte danskerne hele 115 mia. kroner på internethandel. Alene på Black Friday var dankortomsætningen på nettet hele 288 mio. kr., hvilket er en vækst på 22% ift. 2016. Derfor er det som webshop yderst vigtigt at have forskellige faktorer in mente op til denne hektiske dag. Læs med nedenunder og se, hvilke 9 gode råd vi har opstillet, så du bedst muligt kan forberede dig op til det vilde salg, der vil ske på Black Friday:

1. Vær ude i god tid.

Det er vigtigt, at man som webshop starter sine forberedelser til årets største shoppedag tidligt. At forberede sig til Black Friday tager længere tid, end man lige tror. Begynd gerne et par måneder, før startskuddet lyder, da det vil give dig tid til at tænke og gentænke nogle ting ift. planlægningen. Forberedelserne indebærer god markedsføring. Kunderne skal informeres om de kommende tilbud, der skal laves landingssider til den store dag og webshoppens marketingkonsulenter skal informeres. At starte planlægningen lang tid i forvejen er derfor ikke nogen skam. Hellere starte for tidligt end for sent!

2. Fortæl dine kunder, at I springer med på tilbudsrunden til Black Friday.

Ved at råbe højt om, at I sætter priserne ned, giver I også kunderne rig mulighed for at forberede sig med jer. Skilt måske med det ved et specialdesignet banner til hjemmesiden, eller send en nyhedsmail ud. Nøgleordet er igen at være ude i god tid.

3. Hold øje med dine konkurrenter.

Bestem på forhånd, hvilke varer der skal sættes ned – på selve dagen har du for travlt til at tænke på det. Hvis du vil være mere attraktiv på markedet end dine konkurrenter, kan du i forløbet op til Black Friday følge dem ved at tilmelde dig deres nyhedsmail og ligeledes se, hvad de poster af opslag på de sociale medier. På den måde falder du derved ikke udenfor, ved ikke at have gode nok tilbud.

4. Hold dine samarbejdspartnere opdateret om, hvad din webshop kører af tilbud.

Er der 25% på alle varer, eller er det specifikke produkter eller brands, der er nedsat? Dette skal meldes ud tidligt, da dine marketingkonsulenter på bedst muligt vis også kan forberede sig på at lave kampagnerne i god tid.

5. Sæt et budget for dagens kampagner.

Igen er det vigtigt at informere om de tanker og idéer, I måtte have. Tag tidligt i forløbet en dialog med dine marketingkonsulenter omkring dagens budget, så du giver dem de bedste vilkår for at lave den bedste løsning for dig. Konkurrencen er ekstra hård denne dag, da rigtig mange webshops ønsker at annoncere, at de har de bedste tilbud. Klik priserne ryger derfor i vejret, så det er godt at melde ud, hvordan ens budget skal benyttes.

6. Hvor længe skal tilbuddene køre?

Vil I kun køre med tilbud om fredagen, eller skal de være gældende weekenden over? Skal der være timetilbud, hvor et nyt tilbud produkt bliver fremhævet hver time? Mange webshops kører med tilbud gennem weekenden og tager Cyber Monday med. Cyber Monday er mandagen efter Black Friday, hvor virksomhederne har det med at skrue ekstra meget op for procenterne.

7. På hvilke medier vil I markedsføre jer?

Jeres marketingkonsulenter, der har fokus på Search Engine Marketing (SEM) kan både lave kampagner på Google, Display kampagner, SoMe, YouTube, Bing etc. Derfor skal de vide, hvor annoncerne skal køre, samt hvor mange der skal laves.

8. Lav en Black Friday-landingsside med godt og udførligt content.

Dette inkluderer et super skarpt title tag og gode metabeskrivelser. Den skal gerne op i så god tid, før Black Friday som muligt, så den kan nå at blive indekseret og ranket. For at undgå for meget arbejde hvert år, er det optimalt at bruge samme side år efter år. Ved ikke at gøre den inaktiv, skal der ikke opbygges den samme synlighed op på den igen.

9. Evaluér.

Forløb dagen uden de store problemer? Hvornår på dagen blev der solgt mest? Hvilke produkter var de mest populære? Var der noget, der ikke gik efter planen eller ikke fungerede optimalt, som I kan arbejde hen mod at forbedre til næste år? Spørgsmål som disse er værd at tage op til evaluering, efter den begivenhedsrige dag. Derved kan I begynde forberedelsesprocessen til næste år med svarene in mente.

Hos Conversio tager vi også vores forholdsregler og prøver ligeledes på at forberede os i god tid, så vi er helt klar til årets store shoppedag. For at klæde vores kunder bedst muligt på, sørger vi for at tage kontakt til dem i god tid. Her får vi informeret dem om de mange muligheder, der er for online markedsføring – både op til den hektiske dag, men også på selve dagen.

Vil du læse om, hvor mange penge danskerne brugte i år 2017, samt hvordan vi hos Conversio forberedte vores kunder? Læs vores blogindlæg fra december og se eksempler på, hvornår på dagen salget peakede.

Husk, at du altid kan kontakte os, hvis du har spørgsmål. Vores dygtige specialister indenfor SEM og SEO er altid klar til at tage en uforpligtende samtale om dine muligheder og behov. Ring til os på 70 666 500 eller skriv til os på hello@conversio.dk.