Det kan være utrolig værdifuldt at vide, hvad andre siger om dit brand. Gennem andres omtale kan du nemlig lære din målgruppe bedre at kende. Hvordan ser de dit brand og de produkter, som du sælger? Er der noget, de synes, som kan forbedres? Det kan være alt muligt.
Men typisk er det ikke noget, du som virksomhed får at vide eller på nogen anden måde bliver indviet i. Så hvordan er det lige, du finder frem til omtalen? For hvis du ikke kan finde den, hvordan kan du så bruge det konstruktivt til noget?
Beskrivelsen ovenfor hedder social listening, og i dag findes der heldigvis hjælpemidler til at kunne gøre brug af det. I dette blogindlæg gennemgår, hvad social listening præcist er, og hvorfor du skal i gang med at bruge social listening. Derudover giver vi dig også et par bud på, hvordan du praktiserer social listening, samt hvilke værktøjer du kan bruge til det.
Social listening handler om at holde øje med dit brand på sociale medier. Hvad er der af kundefeedback, hvornår nævnes dit brand direkte, hvad mener brugerne om dit brand og/eller dine konkurrenter osv. Social listening er derfor en proces, hvor brugernes omtale af din virksomhed eller brand identificeres, analyseres og vurderes. Dette gøres gennem opslag, kommentarer og engagement, og omtalen kan både komme fra privatpersoner eller andre virksomheder.
Kort sagt, hvad bliver der af andre skrevet om dig og din virksomhed på de forskellige sociale medier.
Du skal bruge social listening til at forstå din målgruppe og dermed også ramme den bedre.
Gennem social listening kan du fx holde øje med brugeradfærd og trends, og det kan hjælpe dig med at lære din målgruppe at kende, og hvad de vil have. Du vil derfor kunne give brugerne det, de efterspørger, og på den måde sikre dig, at dit content, eller andet du laver på sociale medier, er relevant for dem, så de gider bruges deres tid på dig og din virksomhed.
Når dit brand bliver omtalt i kommentarerne på sociale medier, kan du tage del i denne samtale, fordi du har brugt social listening til at holde øje med dit brand. Særligt, hvis brugerne fx spørger dig direkte om noget, er det ikke særlig god stil ikke at svare dem. Tænk på dine sociale medier som en telefon, hvor der er tovejskommunikation, og ikke blot en megafon, hvor du kun bruger envejskommunikation til at nå ud til dine kunder. Gjort mere overskuelig kan du altså bruge social listening til at:
Husk, at det ikke blot handler om at identificere omtalen, men også at analysere den og vurdere, hvordan det bedst kan bruges i din marketingindsats. Ellers undersøger du bare omtalen uden rent faktisk at bruge den til noget.
Nu ved du, hvad social listening er, og hvorfor du skal i gang med at bruge det. Helt lavpraktisk handler social listening jo nemlig om at holde øje med brugernes omtale af dit brand på sociale medier, for at analysere og vurdere omtalen og så aktivt bruge det til noget i din marketingindsats. Men hvordan gør du det så smartest muligt?
Du kan selvfølgelig gå i gang med at finde frem til dit brands omtale manuelt ved at søge på Google eller de sociale medier. Det er dog bare et utrolig tids- og ressourcekrævende arbejde.
Derfor er det bedre at finde et værktøj, der kan hjælpe dig med opgaven, så du ikke spilder din tid. Heldigvis findes der rigtig mange værktøjer derude i dag. Vi kommer ikke til at nævne dem alle, men i stedet fremhæve et par stykker.
I social listening er det vigtigste at holde øje med omtalen af sit eget brand. Både på hjemmesider og sociale medier.
Det første værktøj, du kan bruge, er Social Mention. Det er et populært værktøj, fordi det er nemt at bruge til at holde øje med over hundredvis af hjemmesider. Værktøjet kan både bruges til at søge bredt på dit brand på sociale medier og blogs samt mere snævert, fx kun på Facebook og LinkedIn. Derudover analyserer den også dataene for dig på 4 forskellige områder.
Et andet værktøj, du kan bruge, er Hootsuite. Det er generelt et godt værktøj til at administrere din tilstedeværelse på sociale medier, og ikke kun til brug i form af social listening. Foruden at kunne holde øje med brugernes omtale af dit brand, kan du også bruge Hootsuite til at planlægge opslag på sociale medier, svare på kommentare fra værktøjet samt analysere, hvilke opslag der performer bedst.
Hvis du ikke ved, hvad du skal søge på, når du skal i gang med social listening, er dit brand-navn det bedste sted at starte. Folk kan nogle gange finde på at stave det på andre måder, end hvad du selv ville gøre, så prøv også gerne med et par variationer af brand-navnet for at få så meget data som muligt. Du kan derudover også prøve at søge på slogan eller noget andet, der kendetegner dit brand eller dine produkter. Hvis du gerne vil bruge social listening til at spotte trends, så forsøg dig med ord, der er relevante for din branche, og se, hvad der dukker op.
Hvis du har godt styr på social listening med dit eget brand for øje, kan det være en god idé også at holde øje med, hvad brugerne skriver om dine konkurrenter. Måske kan du vende deres svagheder til din fordel? Eller måske kan det give dig inspiration til, hvad du selv kan gøre mere af på dine sociale medier for at engagere brugerne.
Alt i alt er det altid en god idé at have helt styr på dine konkurrenter, så du ved, hvad du er oppe imod.
Ønsker du at vide mere om social listening, eller har du brug for hjælp til at komme i gang med at bruge social listening i din hverdag? Så tøv ikke med at kontakte os. Vi har et hav af dygtige specialister inden for sociale medier, SEO, Google Ads og E-mailmarketing, som kan hjælpe dig med din digitale marketingindsats. Ring til os på tlf. 70 666 5000, eller skriv en mail til hello@conversio.dk, så vender vi tilbage til dig.