LinkedIn er den hellige gral inden for B2B-leadgenerering

Skrevet af
Udgivet
Kategori
Inbound marketing
Længde
6 min.

Indholdsfortegnelse

LinkedIn er verdens største erhvervsrettet sociale netværk, og i Danmark findes der i øjeblikket 2.500.000+ registrerede brugere. Det betyder, at mange også forventer at kunne finde dig på LinkedIn. For B2B-virksomheder gælder det kunder, samarbejdspartnere, leverandører og ikke mindst medarbejdere og rekrutteringsvirksomheder.  

LinkedIns største styrke er, at du kan kommunikere digitalt til og med dit eget netværk samt dit netværks netværk. Det gør det muligt at få stor rækkevidde, eksponering og præcis målretning af dine budskaber. For B2B-virksomheder er potentialet stort og mulighederne mange. Især når det går ud på at generere leads og skaffe salgsmøder, der bliver til betalende kunder. For det er jo det, det hele handler om.

Men hvis ikke du har en plan, kan det blive svært at få succes. Så sørg for at have en. Og gerne en god én af slagsen. LinkedIn tilbyder nemlig flere strategiske muligheder for at styrke dit brand, etablere thought leadership, målrette budskaber til udvalgte segmenter, generere leads og drive trafik til dit website.

Så er spørgsmålet jo bare; hvordan mestrer du LinkedIn? Det skal du heldigvis ikke selv finde ud af. Bare rolig. I dette blogindlæg får du nogle simple, men effektive tips til, hvordan du som B2B-virksomhed får mest muligt ud af din LinkedIn-leadgenerering.

Start din LinkedIn-rejse. Skaf B2B-leads og flere salgsmøder

Med en virksomhedsprofil på LinkedIn kan du kommunikere professionelt om virksomhedens brand, forretningsområder og initiativer, mens annonceret indhold giver dig mulighed for at segmentere og kontakte specifikke målgrupper. Blandt andet via Dynamic Ads, sponsoreret InMail og sponsoreret content.

Du kan altså markedsføre din virksomhed gennem både organiske og betalte løsninger, hvor målet er at give dine sælgere flere kvalificerede leads at arbejde med, så de kun skal fokusere deres energi på at booke salgsmøder med de leads, der allerede har udvist interesse for virksomhedens produkter og services. 

Når du starter din LinkedIn-rejse, er det derfor vigtigt at forstå, at du opererer på en unik markedsføringsplatform, hvor du kan nå både kort- og langsigtede mål. For som LinkedIn selv siger, handler det om at gøre forretning der, hvor forretning foregår. 

På LinkedIn kan du nå ud til de mennesker, der betyder noget for din virksomhed og skabe engagement på et tidspunkt, hvor de allerede befinder sig i et forretningsmæssigt mindset. Det gælder virksomhedsejere, beslutningstagere, indkøbere og andre, der typisk bruger sit netværk til at finde nye måder, hvorpå de kan gøre arbejdsdagen lettere, mere værdiskabende og i endnu højere grad omkostningseffektiv.

Linkedin

Kilde: LinkedIn

Dine organiske muligheder for at skaffe B2B-leads på LinkedIn

  1. Virksomhedsprofil

Giver dig mulighed for at kommunikere professionelt om din virksomhed til netværket på LinkedIn.

  1. Showcase-sider

Her kan du skabe undersider til at profilere virksomhedens forretningsområder, brands og initiativer.

  1. Slideshare content

LinkedIn ejer Slideshare, hvor du kan vise og dele din ekspertise ved at uploade professionelle slideshows.

  1. Long-form posts

Du kan bruge LinkedIn som publiceringsplatform og udgive længere, seriøse artikler.

Dine betalte muligheder for at skaffe B2B-leads på LinkedIn

  1. Sponsoreret content

B2B-virksomheder kan bruge sponsoreret content til at generere leads, øge kendskabet til virksomhedens brand samt styrke relationer til personer, der allerede har kendskab til virksomheden. Når du annoncerer med sponsoreret indhold, placeres annoncerne i brugernes newsfeed, hvor du kan bruge tre forskellige formater: enkeltbillede, video og karrusel, som alle kan kombineres med Lead Gen Forms.

  1. Sponsoreret InMail

InMails er målrettede beskeder, som sendes direkte til målgruppens LinkedIn-indbakke, når de er aktive. På den måde kan du ramme præcis dem, der er relevante for din virksomhed. Det giver dig mulighed for at starte en dialog med en potentiel kunde, hvor du blandt andet kan skabe en mere personlig relation. Husk, at du skal have samtykke til at kontakte et lead på InMail jf. markedsføringsloven. 

  1. Dynamic Ads

På LinkedIn kan du oprette dynamiske annoncer, der automatisk tilpasser sig modtagerens individuelle profil og som vises i højre side. Det betyder, at du kan generere annoncer ud fra hver enkelt brugers personlige interesser. Denne annoncetype er effektiv til branding, leadgenerering eller jobannoncer. 

  1. Text Ads

Tekstannoncer på LinkedIn er hurtige at oprette og vises i højre side af dit newsfeed. De indeholder et billede, en overskrift og en kort beskrivende tekst, som du kan lave flere variationer af. Denne annoncetype er velegnet til at øge trafikken til dit website eller en specifik landingsside.

Hvilken annoncetype du skal vælge, afhænger af formålet med din annoncering. Men når det gælder B2B-leadgenerering, er sponsoreret indhold uden tvivl vigtigt at give dig i kast med. Vil du gerne blive skarpere på, hvordan du opsætter kampagnemålsætninger, vælger annoncetyper, segmenterer målgrupper og lægger et budget, kan du læse meget mere i vores komplette guide til annoncering på LinkedIn her

LinkedIn Lead Gen Ads

Når det kommer til B2B-leadgenerering er LinkedIn den hellige gral. Èn af de formater som vi har rigtig stor succes med, er Lead Gen Forms, som er en nem og effektiv måde at indsamle flere relevante B2B-leads. Det er forudfyldte formularer med informationer, som brugeren allerede har angivet på sin profil.

Helt konkret betyder det, at en bruger ikke skal navigeres væk fra LinkedIn, men at konverteringen sker direkte på platformen. Desuden sparer det brugeren for unødvendige steps, og samtidig øges konverteringsraten, da det er nemt at udfylde formularen – for det er allerede klaret.

lead ad 

Benytter du ikke LinkedIn til at indsamle B2B-leads endnu, kan du godt komme i gang. Potentialet er enormt, da du kan ramme dine målgrupper meget præcist med netop det, de gerne vil præsenteres for. Du kan læse mere om, hvordan LinkedIn-annoncering kan bidrage til din forretning her.    

content

LinkedIn – content strategi

Når du poster på LinkedIn, er det vigtigt med en stærk content strategi. Det kræver nemlig en målrettet indsats for at udvikle relevant og værdiskabende content, som rent faktisk performer. Da LinkedIn er et sted for professionelle, skal dit indhold gerne være både originalt og innovativt.

LinkedIn vil gerne fremme relevant indhold, og derfor er det vigtigt, at du poster det rigtige content for dine følgere på det rigtige tidspunkt. Dit indhold er afgørende for, om følgerne bliver nysgerrige på din virksomhed og har noget at komme tilbage for. Derfor anbefaler vi, at du fordeler dine indlæg og poster regelmæssigt for at opnå størst interaktion. 

Din målgruppe bruger tid på sociale medier for deres egen skyld, og din tilstedeværelse skal passe ind i den kontekst. Den bedste måde at gøre det på er ved at fokusere på emner og temaer, der interesserer dem i stedet for at bruge tid på at tale om dine produkter og din virksomhed.

Sociale medier er skabt omkring samtaler og interaktioner, og det er forventet, at du bidrager til dem. Også på LinkedIn. Det betyder, at du skal stille og besvare spørgsmål, svare på kritik, tage del i fælles interesser og skabe relationer. Hvis du ikke gør det, sender du et budskab om, at du er ligeglad. Så husk, at det er god stil at indlede til dialog og svare på beskeder – og endnu bedre stil, at svare forholdsvis hurtigt.  

Har du brug for hjælp til B2B-leadgenerering på LinkedIn?

De sociale netværk er under konstant udvikling. For at være succesfuld må du altså bruge tid og ressourcer på at være opdateret og hele tiden tilpasse din måde at arbejde på. Ring til os på 70 666 500 eller skriv en besked på [email protected], hvis du gerne vil vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at genere B2B-leads på LinkedIn, så du kan få flere salgsmøder i kalenderen. 

FAQ for dette blogindlæg

Hvorfor skal jeg læse dette blogindlæg?

Fordi du gerne vil vide mere om, hvordan du helt konkret kan bruge LinkedIn til leadgenerering.

Hvem er dette blogindlæg relevant for?

Alle, der arbejder med B2B-leadgenerering.

Hvor langt er dette blogindlæg?

1224 ord.

Hvad er de mest centrale emner i dette blogindlæg?

LinkedIn som effektivt værkstøj til leadgenerering.

Har du spørgsmål til digital marketing?

Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål vdr. digital marketing.

Johannes Helleland
Johannes Helleland

Client Director, Partner