Praktikant

Content praktikant

Brænder du for at skrive medrivende fortællinger, og kan du formulere dig professionelt og gøre budskaber skarpe og nemme at forstå? Har du frem for alt lyst til at prøve kræfter med content og digital marketing i praksis? Så har vi hos Conversio den helt rigtige praktikplads til dig med opstart i enten januar eller august.

Conversio er et veldrevet digitalt marketingbureau, som leverer online markedsføring med fokus på PPC, SEO, SoMe, Marketing Automation, Content og Strategi. Vores absolutte fokus er at skabe værdi for kundens forretning, og da vi oplever stærk vækst, har vi brug for en engageret praktikant til at arbejde selvstændigt med tekstforfatning til forskellige digitale kanaler. Som Content praktikant hos os kommer du primært til at arbejde med contentopgaver til en lang række kunder og skrive indlæg om digital marketing til vores blogunivers, og derfor får dine tekster direkte værdi. Du får grundig oplæring, kvalificeret skriveerfaring, strategisk og kommerciel forståelse for tekstarbejde samt færdigheder i adskillige digitale værktøjer.

Conversio er placeret i hjertet af Åbyhøj med kort afstand til Aarhus C og motorvejen. Vi har skabt en medrivende arbejdsplads, hvor der stilles krav om at levere på et højt niveau hver eneste dag, men hvor der omvendt også gives plads til social aktivitet som et slag bordtennis eller bordfodbold i hverdagen, som tilsammen udgør en stærk kultur. Hos os vil du opleve, at vi giver dig både personlig og faglig udvikling.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Tekstforfatning til digitale kanaler, primært websites.
  • Research og planlægning af content.
  • SEO og keyword research.
  • Udarbejde blogindlæg om digital marketing for Conversio.dk.
  • Skrive title tags og metabeskrivelser (optimering af organiske søgeresultater).
  • Korrekturlæsning og tekstredigering.
  • Forberede, assistere og afrapportere på strategi- og content-workshops.

Du vil også få mulighed for at prøve kræfter med e-mail marketing, sociale medier og projektstyring. Uanset opgaven får du lov til at præge indholdet og udarbejdelsen i netop den retning, du synes er spændende.

Det rette match:

  • Er i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation, marketing, lingvistik eller lignende.
  • Har interesse for e-handel og kan lide at blive udfordret på formidling af ukendte emner.
  • Har flair for at skrive gode tekster, der tiltrækker, engagerer og konverterer.
  • Kan formidle det komplicerede simpelt, uanset målgruppe.
  • Har gåpåmod og kan lide at arbejde selvstændigt og få ansvar.
  • Vil bidrage og deltage socialt.

Hos os får du til gengæld:

  • Et skræddersyet praktikforløb, så du får mest muligt ud af din tid i praktik.
  • Opsætning af udviklingsmål samt opfølgning gennem struktureret feedback og 1-1 samtaler.
  • En fantastisk arbejdsplads i Åbyhøj, hvor du får stillet din egen kontorplads til rådighed.
  • Frokost- og frugtordning.
  • Massageordning.
  • En masse fede sociale arrangementer og gode oplevelser.

Din dagligdag vil foregå i et hus med fart på, hvor ansvarstagen og gåpåmod er centralt, og hvor det er vigtigt, at du tør sætte dit præg og give udtryk for dine holdninger.

Vi giver dig muligheden for at få et lærerigt praktikforløb i et spændende og uformelt arbejdsmiljø. Hos Conversio er det vigtigt, at vi udfordrer hinanden på det faglige og på det personlige plan for at udvikle os som mennesker og som medarbejdere. Du kommer til at indgå på fuldstændig lige fod med de øvrige medarbejdere i huset, hvorfor du også vil skulle arbejde selvstændigt og dermed få en stor grad af indflydelse på dine projekter. Efter endt praktik vil du derfor være ualmindeligt godt klædt på til at arbejde med content.

Vil du vide mere om Conversio som arbejdsplads, så besøg vores karriereside.

Praktisk information:

Praktikopholdet er ulønnet og har en varighed på 4-6 måneder med opstart i enten januar eller august. Stillingen udgør som udgangspunkt 37 timer pr. uge, men vi er selvfølgelig fleksible i forhold til dine studiemæssige forpligtelser.

Interesseret?

Hvis du synes, at det lyder som en praktikplads for dig, så send en motiveret ansøgning samt dit CV til [email protected] med emnet ”Content praktikant”. Skulle du have et par spørgsmål, inden du er klar til at skrive din ansøgning, kan du også kontakte vores HR Operations Manager Christina Lolck på mail [email protected] eller på tlf. +45 70 666 509.

Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Er der ikke det, du søger?

Vi tager glædeligt imod uopfordrede ansøgninger fra nye, talentfulde mennesker.

Hvis der ikke er den stilling, du søger i venstre side, så kontakt os på:

Gemmer din virksomhed også på et uforløst potentiale?

Giv os lidt indsigt, så kommer vi med et bud på en strategi til dine behov. Kontakt os herunder for at høre mere.
Anders Tjørnelund
CEO, Partner

Bliv ringet op