Praktikstillinger | Conversio.dk

Praktikstillinger

Vi har praktikstillinger hvert forår og hvert efterår med opstart i hhv. januar og august, som løber over 4 – 6 måneder.

SoMe-praktikant
Får du stjerner i øjnene, når du hører ord som hashtags, likes, klikrate og filter, og kribler det i fingrene for at prøve at arbejde med markedsføring via sociale medier? Hvis du er klar på at blive en sand SoMe-ninja, så spark din karriere i gang med en spændende og udfordrende praktikplads med opstart i enten januar eller august.
Læs mere
Digital Marketing praktikant
Brænder du for at udfordre dig selv og udvikle eftertragtede kompetencer inden for blandt andet Google Ads, Facebook og Instagram? Vil du prøve kræfter med digital marketing på tværs af flere forskellige kanaler, så spark din karriere i gang med en spændende og udfordrende praktikplads hos os i Conversio med opstart i enten januar eller august.
Læs mere
Digital Communication praktikant
Brænder du for at udfordre dig selv og udvikle eftertragtede kompetencer inden for blandt andet content og SEO? Vil du prøve kræfter med digital marketing på tværs af flere forskellige kanaler, så spark din karriere i gang med en spændende og udfordrende praktikplads hos os i Conversio med opstart i enten januar eller august.
Læs mere
Content praktikant med kommunikationsstrategisk flair
Brænder du for at skrive medrivende fortællinger, og kan du formulere dig professionelt og gøre budskaber skarpe og nemme at forstå? Har du frem for alt lyst til at prøve kræfter med content og digital marketing i praksis? Så har vi hos Conversio den helt rigtige praktikplads til dig med opstart i enten januar eller august.
Læs mere

Hos Conversio har vi ledige praktikstillinger inden for både SEO, tekstforfatning og SEM. Vi har praktikstillinger hvert forår og hvert efterår med opstart i hhv. januar og august, som løber over 4 – 6 måneder.

Derfor ved vi også, at et godt praktikforløb – både for dig som praktikant og for os – kommer af det rette match. Vi gør derfor meget ud af, at du som praktikant passer ind i vores filosofi. Vi er en organisation, der vægter sammenhold, tillid og ansvar højt. Når du som praktikant føler dig godt tilpas i både det sociale miljø og arbejdsmiljøet, ved vi, at du kan få det bedste ud af dit praktikforløb.

Som praktikant hos os indgår du i en flad og uformel organisation på lige fod med organisationens øvrige medlemmer. Det betyder, at du som praktikant bliver inddraget i alle vores sociale arrangementer og får de samme medarbejdergoder. Det betyder også, at vi anser dine opgaver som værende lige så vigtige som de fastansattes. På den måde tror vi på, at du er både top motiveret og får et lærerigt og spændende forløb.

Vi sikrer dig en god opstart, hvor vi står for, at du får den nødvendige viden og tryghed, der skal til for, at du kan præstere bedst muligt. Du vil stå for at skabe dine egne arbejdsopgaver, så du kan forme dit forløb alt efter dine interesser, men samtidig må du være opsøgende og kreativ og tage ansvar, når det kommer til dine arbejdsopgaver. Du vil blive udfordret, men vi ved også godt, at du skal lære at svømme, inden vi skubber dig ud på dybt vand.

Vi klæder dig på til den virkelige verden, så du vil under dit forløb indgå i et tæt samarbejde med medarbejdere på tværs af vores afdelinger, så du kan suge mest mulig viden til dig fra erfarne sparringspartnere. Vi sørger for at pejle dig i den rigtige retning i forhold til, hvad der giver netop dig værdi, når du skal udvide dine kompetencer. På den måde får vi sammen skabt en stærk profil til dig, der giver mest værdi til din fremtidige jobsøgning, så du er en interessant kandidat med de rette kompetencer.

Men hvad er der i det for os? Vi ønsker at have praktikanter i huset, da I kan bidrage med en helt ny viden, som vi endnu ikke har. I kan udfordre os på vores holdninger og den måde, vi gør tingene på – og det værdsætter vi i høj grad. For det er, når vi udfordres, at vi udvikler os. Og det er, når vi udvikler os, at vi kan blive branchens forbillede.

Vores forløb med praktikanter har yderligere givet os erfaring, vi kan tage med videre, når vi skal skabe det bedste forløb for dig som studerende. Vi er derfor fleksible, når vi planlægger dit praktikforløb, således du kan tage fag og gå til eksamen ved siden af.