Slip din indre tekstforfatter løs – og få et fleksibelt studiejob hos os

Lokation
Aarhus
Jobtype
Deltid

Strømmer ordene ud i dine fingre på tastaturet, er du god til at sætte dig ind i nye fagområder og discipliner, og skriver du i let forståeligt sprog? Så har vi hos Conversio det helt rigtige studiejob til dig med opstart snarest muligt.
Conversio er et veldrevet digitalt marketingbureau, som leverer digital marketing i mange afskygninger. Vores favoritdiscipliner er PPC, SEO, SoMe, marketing automation, e-mailmarketing, digital kommunikation, content marketing og strategi, men i virkeligheden handler det om at skabe vækst gennem digital indsigt for vores kunder.
Da vi oplever stærk vækst, har vi brug for flere engagerede studiemedhjælpere til at stå for interne og eksterne tekstforfatningsopgaver.

Hos os får du:

  • Et studierelevant og fleksibelt job, det kan tilpasses dit studieliv.
  • Et  studiejob, der kan udføres fra hjemmet eller et andet skønt sted med wi-fi.
  • Løn pr skrevne ord.
  • Grundig oplæring og faglig sparring.
  • Kontrol over hvor meget og hvornår, du vil arbejde, da du selv assigener dig opgaverne.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at:

  • Tekstforfatning af SEO linkbuilding tekster (blogindlæg)
  • Tekstforfatning af SEO-optimeret content
  • Udarbejdelse af title tags og metabeskrivelser.
  • Korrekturlæsning.

Det rette match:

  • Er i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation, marketing eller lignende.
  • Har interesse for content og kan lide at blive udfordret på formidling af emner, du måske ikke kender så godt.
  • Har flair for at skrive gode og fængende tekster og formår at formidle det  komplicerede simpelt.
  • Har gåpåmod og kan lide at arbejde selvstændigt og få ansvar fra dag 1.
  • Er hurtig på tasterne.

Praktisk information:

Studiejobbet aflønnes pr. skrevne ord, og der vil være en grundig oplæring ved opstart.
Da du arbejder hjemmefra, kan du strukturere og tilrettelægge din egen tid, som det passer dig. Dog skal alle deadlines overholdes til punkt og prikke.

Interesseret i at blive en del af succesen i et spændende og uformelt arbejdsmiljø?

Hvis du synes, det lyder som et studiejob for dig, så send en motiveret ansøgning samt dit CV gennem [email protected] Hvis vi kalder dig til samtale, vil der komme en skrivetest. Skulle du have et par spørgsmål, inden du er klar til at skrive din ansøgning, kan du også kontakte vores Head of Production Malene Gade via [email protected] eller på tlf. +45 70 666 500.

Samtaler afholdes løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøg nu

Din ansøgning blev sendt. Tak for din interesse.
Din ansøgning blev ikke sendt, prøv venligst igen.