Skab sammenhæng i din markedsføring med Google Ads og Paid Social

25
February
2022
Skrevet af:
Rasmus Kolby & Nina Maria Gislinge

  

 

I dag findes der et hav af kanaler, du kan markedsføre din virksomhed på – og det er ikke altid lige nemt at finde ud af, hvilken eller hvilke kanaler, du skal vælge at satse på i din marketingindsats.

Hvorfor ikke vælge kanaler, der kan komplimentere hinanden? Nogle som spiller godt sammen. Nogle som kan skabe en større sammenhæng i din markedsføring.

Der findes mange eksempler på kombinationer af kanaler, der supplerer hinanden godt. I dette blogindlæg tager vi udgangspunkt i betalte annonceringer på Google og sociale medier. Nærmere bestemt Google Ads og Paid Social. Vi kommer med eksempler på 3 situationer, hvor disse kanaler kan skabe sammenhæng i din markedsføring.

Det skal nævnes, at kanalerne som udgangspunkt selvfølgelig kan udskiftes, så det passer bedst til din målgruppe, virksomhed og mål. Disse er blot de kanaler, der ofte indgår i et typisk marketing-setup, og derfor ved vi, at de passer godt sammen.

Er din virksomhed prisstærk på produkter?

Er du prisstærk på dine produkter, er det en god idé at bruge en kombination af Google Ads og Paid Social, så din webshop kommer til at stå stærkere. Her tænker vi specifikt på Google Shopping-annoncer og Facebooks Dynamiske Produktannoncer (DPA).

Gennem disse to annoncetyper kan du få spredt budskabet om dine produkter til din målgruppe. Med Google Shopping-annoncer bliver dine produkter vist øverst i et søgeresultat, når en bruger har søgt efter en vare, som din virksomhed sælger. Køber brugeren ikke produktet, kan Facebooks Dynamiske Produktannoncer vise produktet automatisk til personer ud fra deres adfærd og handlinger på webshoppen.

Vil du øge dit brandkendskab?

En god måde at øge kendskabet til dit brand og virksomhed til en bred målgruppe er gennem Facebooks videoannoncer. Ved at køre videoannoncer kan du fremvise din virksomhed, dens historie og dine produkter for potentielt interesserede kunder.

Her er Google Ads-annoncer gennem brandsøgninger på Google et element, der supplerer Facebooks videoannoncer godt. For har folk set din video på Facebook og derefter søger efter dit brand på Google, skulle du gerne dukke op, som det første på Googles søgeresultater.

Videoerne på Facebook kan også skiftes ud med videoannoncer på YouTube eller TV. Det kan også være, at det giver bedre mening med statiske Displayannoncer. Det er bare, om at finde ud af, hvad der passer bedst til din virksomhed.

Har dine kunder en lang beslutningsfase?

Det kan være, at du står i en situation, hvor dine kunder har en lang beslutningsfase – det kunne fx komme til udtryk, hvis en kunde vil købe et produkt, som koster mange penge, er komplekst og/eller en stor investering. Her vil kunden oftest undersøge produktet, hvad det kan og hvad det kræver, inden de køber.

Ved at bruge brede søgeord (longtail keywords og broad match) kan du sikre dig, at du altid vil være synlig, når de begynder med at vise interesse og undersøge muligheder. Gennem Facebook Lead Ads kombineret med retargeting målgrupper kan du skabe annoncer, som du viser brugerne, der har besøgt din webshop eller website, men endnu ikke konverteret.

På den måde har du altid en mulighed for at holde kontakt med kunden via e-mail-marketing eller marketing automation, så du og dine produkter altid er i baghovedet hos kunden. Når så brugeren er klar til at købe, vil du være top of mind.

I situationen med en lang beslutningsfase kan du også arbejde med SEO i stedet for brede søgeord. Altså skifter du blot fokus fra de brede søgeord til at starte med. Andre eksempler på elementer inden for indsamling af signups kan være en Sleeknote-pop up eller en formular på en landingsside. Formålet er bare, at du skal have kunderne til at ryge over i et marketing automation-flow (MA), hvor du så kan pleje dem.

Hvorfor fungerer kanalerne godt i sammenhæng med hinanden?

I Conversio arbejder vi ud fra tilgangen: See, Think, Do, Care (STDC). Det er en metode, der hjælper dig med at forstå sammenhænge mellem kunders købsrejse og din markedsføring. Ud fra denne metode kan du nemlig lægge en klar plan for dine mål og indsats, så du møder kunderne, der hvor de befinder sig i deres købsrejse. På den måde kan du ramme dem på det helt rigtige tidspunkt, og så sørger tilgangen for, at du kommer hele vejen rundt i din marketingindsats. Hvis du vil vide mere om See, Think, Do, Care, har vi skrevet et mere dybdegående blogindlæg.

Fordi vi arbejder med STDC-tilgangen, ved vi at betalt annoncering på Google og sociale medier supplerer hinanden godt, fordi de sammen er med til at skabe en større sammenhæng i din markedsføring. De understøtter hinanden på forskellige måder – enten i forlængelse af hinanden eller sammen. Det er de 3 nævnte situationer ovenfor et godt eksempel på. Ved at bruge STDC-metoden kan du finde frem til de kanaler, der skaber den bedste sammenhæng for din virksomhed.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om betalt annoncering på Google eller gennem Facebook, må du ikke tøve med at kontakte os. Hos Conversio kan vi altid hjælpe dig med at finde frem til den bedste løsning for dig og din virksomhed. Skynd dig at ringe til os på tlf. nr. 70 666 500, eller spring direkte til tasterne og send os en mail til hello@conversio.dk.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at vide mere om emnet, eller står med konkrete udfordringer.
Mathias Strand Nielsen
Head of Paid Search
msn@conversio.dk+45 70 666 500
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tak for din tilmelding af vores nyhedsbrev
Noget gik galt - prøv igen