Sæt skub i din e-mailliste til Black Friday

Skrevet af
Udgivet
Kategori
E-mail Marketing
Længde
4 min.

Indholdsfortegnelse

Arbejder du med webshops, er du sikkert allerede i fuld sving med forberedelserne til Black Friday (hvis ikke, så er nu et godt tidspunkt at starte!). Vi har tidligere postet om, hvad du skal overveje i forhold til din annoncering og din SEO.

Men hvad med din e-mailliste? Giver e-mail marketing mening under Black Friday? Ja, selvfølgelig! Din e-mailliste er din direkte kommunikationsvej til en masse af dine eksisterende kunder og andre interesserede modtagere, som hellere end gerne vil høre fra dig.

I dette blogindlæg gennemgår vi, hvordan du kan sætte skub i din e-mailliste og maksimere udbyttet på Black Friday med e-mail marketing.

Hvorfor e-mailmarketing på Black Friday?

Konkurrencen på Black Friday er hård, da flere og flere webshops melder sig ind i kampen, og klikpriserne på Google og Facebook er generelt høje.

E-mail marketing er en gylden mulighed for at booste salget og holde omkostningerne nede. Her udnytter du nemlig aktivt din eksisterende kundebase, uden at det koster en krone på annoncering, hvilket giver dig en masse gratis og ikke mindst købeklar trafik.

Nyhedsbreve kan meget vel være dit bedst våben til at maksimere omsætningen på Black Friday.

Sådan planlægger du din Black-Friday-e-mailkampagne

Black Friday starter efterhånden længe før klokken rammer 12 den sidste fredag i november. Går du all-in på Black Friday, kan du med fordel starte din kampagne allerede i måneden op til.

F.eks. ved at opbygge en større og stærkere mailingliste og tease dine eksisterende kunder med dine gode Black Friday-tilbud.

Lead ads og pop-ups

Hvis du vil udnytte e-mail marketing til fulde under Black Friday, kan du med fordel starte med at gøre din e-mailliste større.

Overvej f.eks. at lave en lead ad på Facebook, som teaser for jeres Black Friday-kampagne.

Du kan også vælge at implementere pop-ups på din shop, som promoverer fordelene ved at skrive sig op til jeres e-mailliste forud for Black Friday.

VIP-liste

Det kan også give god mening for mange webshops at oprette en Black Friday VIP-liste, som du giver særlige fordele under Black Friday ved f.eks. en early access til alle dine tilbud. På den måde skaber du et stærkt nok incitament til at øge antallet af modtagere via lead ads og pop-ups.

Det kan ligeledes være en god idé at invitere dine eksisterende modtagere til at blive medlem af VIP-listen, så du undgår at overbelaste de modtagere, der ikke er interesserede, når din sendefrekvens kommer til at toppe under Black Friday.

Nyhedsbrevskampagne

Det er selvfølgelig også vigtigt, at du planlægger dine Black Friday-nyhedsbreve nøje. Her anbefaler vi, at du planlægger ikke blot ét nyhedsbrev, men en decideret nyhedsbrevkampagne, der tager dine modtagere i hånden lige fra start til slut af Black Friday.

En nyhedsbrevkampagne kunne f.eks. se sådan ud:

  • 5 dage før – Emnefelt: Nedtælling til Black Friday. Se hvor meget, du kan spare her
  • 24 timer før – Emnefelt: Klar til Black Friday? Du sparer 25% i hele butikken!
  • 00.00 – Emnefelt: Black Friday er skudt i gang!
  • 12.00 – Emnefelt: Black Friday er fuld gang. Gå ikke glip af årets laveste priser!
  • 22.00 – Emnefelt: Sidste udkald! Black Friday-tilbuddene slutter til midnat!
  • Mandag – Emnefelt: Tak, fordi du shoppede hos os. Din ordre afsendes i dag.

Mange webshops kører ligeledes Black Friday-tilbud gennem hele weekenden og frem til Cyber Monday. Vælger du også at gøre dette, bør du selvfølgelig tilpasse din nyhedsbrevkampagne, så du sender nyhedsbreve ud gennem hele din kampagne.

Next level Black Friday-e-mails

Når du er kommet så langt, er der flere ting, du kan overveje i forhold til at tage dine nyhedsbreve til næste niveau.

I dagene op til og under Black Friday bombarderes dine modtageres indbakker med nyhedsbreve, så derfor bør du gøre en ekstra indsats for, at dine tilbud og nyhedsbreve er mere interessante end konkurrenternes.

Scarcity og urgency

Hvis der er et psykologisk virkemidldel, som virker godt indenfor e-mail markedsføring, så er det knaphed, og når modtagerne bliver bange for at gå glip af et tilbud.

Derfor kan du med fordel tænke scarcity og urgency ind i din kommunikation og lave tids- eller antalsbegrænsede tilbud i dine nyhedsbreve.

Segmentering

Brug dit kundedata til at sende de mest relevante og personlige tilbud til dine modtagere via e-mailsegmentering.

F.eks. baseret på dine forskellige kundesegmenter (VIP-liste, loyale kunder, produktinteresser etc.) eller købshistorik, hvis du har adgang til dette i dit mailsystem.

Kreativitet

Vær ikke bange for at lege med sprog og design. Dette kan være den X-faktor, der gør, at dine Black Friday-nyhedsbreve vinder kampen i indbakken.

Du kan f.eks. bruge kreative overskrifter, GIF’er eller grafik til at give dine e-mails det ekstra særpræg, der skal til. Husk dog, at dine nyhedsbreve stadig skal være genkendelige i forhold til dit brand og visuelle identitet.

Er du klar til Black Friday? Vi sidder klar til at hjælpe dig med gode råd og vejledning op til den store dag. Hvad end det drejer sig e-mail marketing, Google og SoMe-ads eller noget fjerde. Ring til os på tlf. 70 666 500 eller smid os en mail på [email protected].

Har du spørgsmål til digital marketing?

Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål vdr. digital marketing.

Johannes Helleland
Johannes Helleland

Client Director, Partner