Mobiltilpassede webshops rangeres højere på Google

Client Director, Partner
Udgivet
Kategori
SEO
Længde
2 min.

Indholdsfortegnelse

Det kan betale sig at lave sin webshop i et format tilpasset mobilen. Udover den indlysende fordel i brugervenligheden, betyder et nyt tiltag fra Google nemlig, at mobilvenlige shops rangeres højere i søgemaskinens algoritmer, når der søges fra en mobiltelefon.

Flere og flere benytter andre platforme end computeren til at søge og købe på nettet, herunder særligt mobil og tablets. Derfor er det vigtigt, at en hjemmeside eller en websop er tilpasset disse platforme – indlysende nok for brugervenlighedens skyld, fordi meget få mennesker køber noget på en webshop, som er besværlig at navigere rundt i. Men med Googles nye initiativ er der endnu et stærkt incitament til at få sin webshop tilpasset mobilen.

Allerede i 2013 introducerede Google en ”straf” i form af lavere rangering på søgemaskineresultaterne, hvis en hjemmeside eller webshop viser fejlkoder, navigeringsbesværlig eller andre problemer, som generer brugerne på de mobile platforme. Nu supplerer Google så straffen med en gulerod til dem, der rent faktisk har tilpasset sit site til mobilen. I dag ejer 7 ud af 10 voksne danskere en smartphone, og flere og flere bruger mobilen til såvel søgning efter varer samt selve købet.

Med Googles nye tiltag er det vigtigere end nogensinde at få tilpasset sin webshop til mobilens platform. Den bedre rangering giver flere klik, og brugervenligheden konverterer flere klik til kunder. Det vil vi i Conversio rigtig gerne hjælpe med. Kontakt os for at høre mere om, hvad vi kan gøre for dig og din webshop.

Har du spørgsmål til digital marketing?

Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål vdr. digital marketing.

Johannes Helleland
Johannes Helleland

Client Director, Partner