Instagram udvider med ny spændende funktion

Skrevet af
Udgivet
Kategori
Sociale medier
Længde
5 min.

Indholdsfortegnelse

Med over 300 millioner daglige brugere verden over er Instagram et socialt medie i konstant fremdrift. Appen tillader folk at dele billeder og videoer med sit netværk. Opslagene kan få tilføjet en tekst, tagges med udvalgte hashtags og kan redigeres med filtre og effekter. På platformen kan du også kommentere på andres opslag og finde frem til billeder ved at bruge udvalgte søgeord.

Instagram Shopping gør det muligt at handle via appen

Som en overbygning til appens kendte billedfunktion lancerede Instagram tidligere i år ”Shopping”-funktionen, der åbnede op for flere muligheder end nogensinde før. Funktionen gør, at brugerne kan shoppe via appen, og opslagene nu kan fungere som et online katalog, hvor virksomheder kan linke direkte til sine produkter. Dette gøres ved, at de ønskede produkter bliver tagget, så relevante informationer vil blive tilknyttet opslaget.

Interesserede brugere kan derefter trykke på opslaget og få vist de påmønstrede informationer. Rubrikken under produkterne viser en pris og en kort beskrivelse. Billedet fungerer altså som en direkte landingsside, hvor målgruppen bliver henvist til produktets webside, så snart de klikker på den ønskede vare.

Billedkilde: Instagram

Den nye funktion er smart og spændende og vil ligeledes spare tid hos de shoppeglade brugere. Ved få kliks kan de nu shoppe over Instagram og behøver ikke lukke appen ned, for efterfølgende at skulle lede efter produkterne på internettet.

Har du set den nye funktion og mener, at den skal afprøves med dine produkter? Inden du begynder at opsætte din profil til Instagram Shopping, og før du kan begynde at sælge, er der dog nogle ting, du skal have gjort. Neden for har vi opstillet en lille ”how to guide” til, hvordan du kommer i gang med implementeringen af funktionen:

Konverter din konto til en virksomhedsprofil

  • Du skal sørge for at have den nyeste version af Instagram-appen.
  • For at kunne tagge produkter skal din konto være godkendt til shopping på Instagram. Dette betyder, at din virksomhed skal sælge fysiske produkter, der overholder Instagrams forhandleraftale og handelspolitik
  • Din konto skal ligeledes være konverteret til en virksomhedsprofil, og skal være tilknyttet et Facebook-katalog. Når punkterne er opfyldt, skal din profil gennemgås, før den kan blive godkendt, hvilket normalvis tager op til et par dage. Hvis den bliver godkendt, vil du modtage en notifikation på appen, og du vil herefter kunne slå produkttagging til i dine indstillinger.

Forbind din nye profil med et produktkatalog

Hvordan aktiverer man så produkttagging, når profilen er blevet godkendt?

  1. Gå til din egen profil på Instagram
  2. Tryk på Kom i gang øverst
  3. Hvis du ikke kan se dette, skal du trykke på de tre prikker øverst i højre hjørne. Prikkerne indikerer, at du vil ind på dine indstillinger
  4. Tryk på Shopping
  5. Tryk på Fortsæt
  6. Du skal vælge et af dine produktkataloger, som du vil tilknytte din virksomhedsprofil
  7. Når du selv mener, du er klar, så tryk på Færdig

Hvis du ikke kan se fanen Shopping under virksomhedsindstillingerne, kan det være, at din konto endnu ikke er blevet godkendt. Vent derfor et par dage og prøv så igen. Virker dette stadig ikke, kan godkendelsesprocessen være længere tid undervejs. Kontakt evt. Instagram eller afvent godkendelse.

Produkttagging er altafgørende

Hvis du er kommet igennem ovenstående punkter, kan du begynde at tagge dine produkter i opslagene, du poster. At tagge foregår på følgende måde:

  1. Vælg først et billede med de produkter, du ønsker at fremhæve og sælge
  2. Tilføj billedtekst, hashtags og eventuelle effekter og filtre
  3. Tag dine produkter på billedet
  4. Skriv navnene på produkterne, så de vises i søgefeltet. Tryk dernæst på dem for at vælge dem
  5. Når du har fået tagget dine produkter korrekt, tryk på Færdig
  6. Du er nu klar til at dele opslaget. Tryk Del

Instagram Shopping funktionen giver dig mulighed for at tagge op til 5 produkter pr. billede og helt op til 20 produkter pr. billedserie. De mange tags giver dig rig mulighed for at fremvise nye kollektioner og for at fremvise ideelle kombinationer af udvalgte produkter.

Der er dog få ting, du skal være opmærksom på, når du bruger Shopping funktionen:

  • Hvis du fjerner et produkt fra dit katalog på Facebook eller fra produktkataloget tilknyttet til din profil, vil tagget automatisk blive slettet fra de opslag, du har tagget det pågældende produkt i. Sørg derfor at slet eventuelle opslag, så der ikke opstår forvirring fra køberne, når de ikke kan finde, hvad de leder efter.
  • Instagram bruger oplysningerne fra dit valgte Facebook produktkatalog. Derved vil katalogets sprog og valuta bruges i dine opslag.

Flere shoppingfunktioner er netop blevet lanceret hos Instagram

Tidligere på året begyndte Instagram at teste shopping funktionen i appens stories og på udforsk siden. Begge funktioner er netop blevet lanceret og er nu en realitet for brugerne.

Shop gennem Instagram Stories

Shopping gennem Stories gør det muligt at klikke på klistermærket, der er kan være at finde på udvalgte stories. Klikker man på disse klistermærker, vil man have mulighed for at få flere informationer om produktet. På billedet kan man ligeledes tilføje navnet på det produkt, der ses. Nedenstående billede viser et eksempel på shopping gennem Instagrams stories.

Billedkilde: Instagram

Shop gennem “Udforsk” siden

Shopping kan nu også ske gennem din udforsk-side. Denne funktion gør det muligt for dig at få personliggjort de shopping opslag, du får vist, når du udforsker – præcis ligesom du kender det de billeder, du normalt får personliggjort på denne side alt afhængig af, hvad du oftest søger på og liker. Ved et indkøbskurvs ikon øverst i højre hjørne, vil du vide, at produktet er en del af et katalog, og at det derfor kan købes. Du vil dernæst kunne klikke ind på billedet og få oplysninger om produktet.

Herunder ses et eksempel fra shopping-funktionen i udforsk.

Billedkilde: Instagram

Instagram kan være besværligt at komme i gang med – men det er nemt at anvende

Markedet på Instagram stiger for hver dag, der går, og med guiden er der ingen undskyldning for at udskyde processen om at få gang i shopping funktionen. Det kan være tidskrævende at sætte det op, da der er mange stadier og processer, man skal igennem. Husk også på, at din virksomhedsprofil først skal godkendes, før du kan påbegynde processen.

Vi vil hos Conversio gerne hjælpe til med opsætningen og implementeringen af ovenstående, så vi hurtigst muligt kan få dig i gang med at bruge Instagram Shopping.

Hvis du har spørgsmål eller har brug for gode råd og vejledning angående Instagram Shopping, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon +45 70 666 500 eller på mail [email protected].

Har du spørgsmål til digital marketing?

Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål vdr. digital marketing.

Johannes Helleland
Johannes Helleland

Client Director, Partner