Hvorfor e-handel er smartere

Johannes Helleland
Client Director, Partner
Udgivet
Kategori
E-handel
Længde
2
min.
Indholdsfortegnelse
E-handel bliver kun mere og mere populært. Men hvorfor er det egentlig, at e-handel har vundet så kraftigt indpas hos forbrugerne? I en undersøgelse lavet af Foreningen for Dansk Internethandel fremhæves følgende fordele:
- Det er muligt at handle, når man har lyst. Man er ikke styret af butikkernes åbningstid, men kan få sine indkøb i hus om aftenen, mens man ligger lunt og godt på sofaen.
- Det er nemmere at sammenligne priser og varer. Man behøver ikke styrte rundt til forskellige butikker i hver sin ende af byen for at finde det bedste tilbud – med få klik har man fundet frem til det bedste køb.
- Der er større og bedre udvalg på nettet. Det kan være svært at finde en vare i de fysiske butikker, hvis man leder efter noget meget specifikt. En målrettet søgning på nettet gør det nemt at overskue udbuddet af det, som du ønsker dig.
- Online shopping er tidsbesparende og effektivt. Din vare bliver sendt lige til døren, så du ikke behøver døje med lange køer, manglende parkeringspladser og den stressede stemning i de travle butikker.
- Det er muligt at handle i udlandet uden at være der. På den måde bliver det endnu nemmere at finde de bedste priser, og udvalget er væsentligt større end i butikkerne på gågaden i din by.
Er du også selv vild med e-handel? Skriv i kommentarfeltet, hvorfor du synes, e-handel er smartere end de fysiske butikker.
Har du spørgsmål til digital marketing?
Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål vdr. digital marketing.
