Hvordan udarbejder du en god startside?

Skrevet af
Udgivet
Kategori
Content
Længde
6 min.

Indholdsfortegnelse

Vi har alle før eller siden hørt udtrykket: ”Et godt førstehåndsindtryk er vigtigt”, for hvis du først har givet et dårligt indtryk, kan det være svært at ændre. Dette gælder også for brugernes førstehåndsindtryk af din hjemmeside. Din side skal både udstråle troværdighed og professionalisme, samtidig med at du hurtigt skal friste den læsende til at gå videre på din hjemmeside. De besøgende skal relativt hurtigt have tillid til, at din hjemmeside kan levere varen.

Selvom mange af brugerne ender på dine produktsiderkategorisiderblogposts osv., når de foretager søgninger, så er startsiden som regel den mest besøgte side, du har. Og her skal du hurtigt give dine besøgende et overblik over, hvad du tilbyder dem og hvordan du vil tilbyde dem det. Dette skal desuden også krydres på en smart og visuel attraktiv måde, så læserne vil blive hængende. Det kan måske virke som mange ting, du skal være på styr på, men bare rolig… Når du har læst det her blogindlæg, vil du vide hvilke elementer, du særligt skal have fokus på, når det kommer til den gode startside.

Hvad er en startside?

En startside er den første side, som en besøgende typisk vil lande på, hvis de søgte på din virksomheds eller hjemmesides navn i søgemaskinerne. Den bliver også kaldt for homepage eller main page. Det er blandt andet her, at de besøgende kan se, hvem du er, hvilke værdier, ydelser eller produkter du tilbyder og hvordan du vil tilbyde din service. Samtidig skal der være en overskuelig kategorioversigt over dine produkter, ydelser, landingssider osv., så brugerne let kan navigere rundt på siden.

I det ovenstående billede kan du se vores gamle startside, altså Conversio.dk. Selvom den ikke længere ser sådan ud, er den stadig et godt eksempel på en god opbygning af en startside. Her kan du blandt andet ved første øjekast se, at vi er et digitalt marketingbureau, der ønsker at gå forrest på vores kunders digitale succes, hvor vi nedenunder har linje med logoer på nogle af vores største kunder. Dette er en måde at udvise troværdighed som leverandør og positivt omdømme igennem reputation marketing, hvor du også kan se øverst, at vi er en Google Partner og har vundet Børsens Gazelle-pris.

Dernæst er der en kategorioversigt med vores ”Services”, ”Cases”, ”Blog” osv., så det er nemt og overskueligt for vores besøgende at se, hvad vores hjemmeside indeholder og hvad vi kan tilbyde dem. Yderlig har vi også 2 call-to-action-knapper i form af ”Læs vores cases” og ”Kontakt os i dag”. På den måde opfordrer vi de læsende til at gøre en handling, som kan øge chancen for, at de vil klikke rundt på flere af vores landingssider og samtidig får vi de besøgende til at bruge mere af deres tid på hjemmesiden.

5 elementer til opbygning af en startside

Du skal se startsiden som dørmåtten, der byder de besøgende velkommen, inden de træder ind i dit hjem og får sig en kop kaffe. Nedenunder kan du læse 5 vigtige punkter omkring, hvordan du skaber en interessant og god startside, som kan friste de besøgende til at få deres kaffe hos dig.

  1. Tydelig branding af din virksomhed. Det skal være tydeligt, at det er din hjemmeside (dit hjem), som kunden står på dørtærsklen til. Du skal med andre ord have dit brand repræsenteret, hvilket som regel sker igennem et virksomhedslogo og de fleste virksomheder har også en tagline, som tydeliggør deres mission. Hos Conversio er det: ”Vi går forrest på din vej til digitale succes” samt vores klassiske logo med et C i den gennemgående grønne farvenuance øverst i hjørnet.
  2. Simpel, SEO-optimeret tekst. Udformningen, tonen og mængden af din tekst er vigtig for din startside. Dette drejer sig både om teksten på selve siden og startsidens title tag og metabeskrivelse. Foruden at være SEO-optimeret og relevant skal du helst holde teksten kort og kontant. Du skal ikke overvælde dine besøgende med en masse ord og lange passager. Hvis du ønsker at være uddybende, er det her, at du gør brug af blogs og cases.
  3. Gennemtænkt design. Designet på din startside skal være enkelt og smagfuldt udført. Helst ikke for meget bling-bling, farvekontraster og bevægende elementer, som kan virke for overvældende eller decideret useriøst og uprofessionelt. Benyt dig af farvekombinationer, som passer godt sammen og virker behageligt for øjnene samt relevante billeder og visuelle elementer. ”Less is more” er det rette ordsprog i dette tilfælde.
  4. Overskuelig websitenavigation. Sidens layout og de forskellige kategorier skal være overskuelige, samtidig med at underkategorierne giver mening. De besøgende skal kunne bevæge sig rundt på de forskellige sider let og elegant og samtidig have en idé om, hvad de kan finde under de enkelte kategorier. Dine besøgende skal altså være velvidende om, at dit hjem serverer kaffe, så de ikke går hen og bliver skuffet, når de ser, at du faktisk serverer te.
  5. Gør brug af sociale medier. De sociale medier er en smart måde, hvorpå din virksomhed kan udvise troværdighed og tilstedeværelse overfor brugerne, de søgende og kunderne. Ved at benytte Facebook, Twitter, LinkedIn osv. og koble dette tydeligt på din hjemmeside, kan brugerne hurtigt dele din hjemmesides content med andre, samtidig med at kontaktnærheden fremstår lige det tættere og nemmere mellem dig og din målgruppe.

Hvad skal en startsidetekst indeholde?

Det kan måske virke uoverskueligt, hvad en startsidetekst skal indeholde, men der er faktisk kun 3 ”hv-”ord, den overordnet set skal kunne svare på. Den skal indeholde et ”hvad”, ”hvem” og ”hvordan”, som samlet set skal gøre dine læsere trygge ved at have landet på din hjemmeside og få dem til at gå i aktion f.eks. i form af caselæsning eller at tage kontakt.

Hvorfor er en god startside vigtig?

Ved at have slækket på en af de ovennævnte elementer kan du risikere en høj bouncerate, som på dansk kan oversættes til en høj afvisningsprocent. En hjemmeside med en lav afvisningsprocent har som regel på effektiv vis skabt en hjemmeside, hvis indhold kan fange de besøgendes interesse og derved få dem til at klikke sig videre rundt på siden. Dog er det ikke nødvendigvis altid dårligt med en høj bouncerate, hvis dine brugere har en høj time spent on page, som er særligt gældende ved artikler, blogs og cases.

Som allerede nævnt er startsiden de besøgendes førstehåndsindtryk af din hjemmeside og du får sjældent et andet forsøg til det. Førstehåndsindtrykket er det, som forbliver siddende hos den besøgende. Derfor er en god startside mere end blot en god tekst eller fængende billeder. Det er en kombination af de ovennævnte elementer, som sammen skal gå op i en højere enhed og supplere hinanden. Målet med din startside er at få de besøgende til at banke på, blive fanget af dit hjems stemning, udtryk og værdier for dernæst at få dem indenfor. Jo længere deres besøgstid er, jo bedre er din kaffe.

Du er mere end velkommen til at kontakte os, hvis du gerne vil have hjælp til udarbejdelsen af din startsidetekst eller få fagligt sparring til, hvordan du kan optimere din hjemmeside. Der sidder et helt hold af specialister, som sagtens vil kunne hjælpe. Ring til os på 70 666 500 eller skriv en mail til [email protected]. Vi håber meget at høre fra dig.

Har du spørgsmål til digital marketing?

Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål vdr. digital marketing.

Johannes Helleland
Johannes Helleland

Client Director, Partner