Hvordan skriver du godt indhold til ekstern linkbuilding?
Har du også hørt udtrykket ”content is king”, og bruger du mange kræfter på at skabe content af høj kvalitet i forhåbning om at opnå relevante backlinks fra autoritetssider?
Men hvis det bare var så simpelt…
Ved at udgive kvalitetscontent er du – desværre – ikke garanteret omtale, online synlighed, engagement eller backlinks. Langt fra.
Hvis du er seriøs omkring din ekstern linkbuilding og generering af kvalitetslinks, så skal du være meget systematisk med, hvad du skaber af content, og hvordan du promoverer det.
Søgemaskinerne udvikler konstant deres algoritmer for at garantere deres brugere det bedste og mest relevante contentmatch ift. deres søgning. Derfor er kvaliteten af din SEO-indsats med ekstern linkbuilding afgørende for din placering i søgeresultaterne.
Et af de parametre som søgemaskinerne måler på, er antallet af kvalitetslinks en side modtager fra eksterne hjemmesider. Et backlink anser søgemaskinerne som en anbefaling og derfor vil de hellere vise denne side frem – altså give den en bedre rangering – end andre sider, som har ikke fået backlinks.
Men du kan ikke bare få 10 links fra det samme domæne og tro, at dette vil gavne din rangering. Ifølge en undersøgelse lavet af Backlinko, som du kan se i det ovenstående, så har antallet af forskellige backlinkende domæner en direkte indflydelse på din ranking i søgeresultaterne.
Derfor har det at opnå links fra forskelligartet hjemmesider med høj relevans stor betydning, når du skal opbygge en stor og varieret linkprofil, da dette giver de bedste resultater i søgemaskinerne.
I dette blogindlæg vil vi give dig 3 tips til, hvordan du udarbejder linkværdigt kvalitetsindhold til din content marketing, som du allerede kan påbegynde i dag.
Hvordan udarbejder du godt content?
Helt overordnet skal godt content:
- Indeholde nøje researchet data og give korrekte oplysninger
- Være målrettet og udarbejdet direkte til din målgruppe
- Være velskrevet samt struktureret og logisk i sin form
- Indeholde supplerende billeder, grafer, videoer, infografiker, hvis relevant
- Være up-to-date på området i det givne tidspunkt, det bliver udgivet og postet
Men for at kunne opleve succes med disse 5 overordnede punkter bliver du nødt til at have foretaget dig dybdegående research. Du vil nemlig have svært ved at vide, hvad godt content eller indhold er i din branche foruden.
Nu tænker du sikkert: ”Men hvordan begynder jeg?”. At skulle skabe content til ekstern linkbuilding kan virke som en uoverskuelige opgave, men fat mod.
Ved at gennemgå de 3 nedenstående trin i din arbejdsproces vil du være godt begyndt – samt halvt fuldendt – med dit linkværdige content.
1. Research med Skyscraper-teknikken
Skyscraper-teknikken er en marketingsstrategi, som omhandler, at du udarbejder content på baggrund af et emne, som allerede klarer sig godt i søgeresultaterne eller på de sociale medier.
Dog kan du ikke bare skrive af fra nogens originale indhold uden kreditering, da dette vil være duplikeret content, men du skal derimod tilbyde din vinkel på området.
Det kunne være en helt ny vinkel, mere detaljeorienteret og dybdegående indhold, tidslig opdateret eller i et helt andet format som video, whitepaper etc.
Du skal mere eller mindre finde noget godt indhold og gøre det endnu bedre.
Med skyscraper-strategien ved du allerede, at et særligt emne klarer sig godt på et givent område, så hvis dit indhold kan tilbyde noget nyt eller relevant, så er oddsene lovende for, at dit content også vil klare sig godt.
2. Vælg det rette emne til din målgruppe
Med Skyscraper-teknikken i sinde skal du så vælge et emne, der gavner din virksomheds eksponering, men som også er til gavn for din målgruppe.
Vælg gerne emner, som din målgruppe har udvist interesse for eller efterspørger viden omkring. Når du har valgt et emne, du vil satse på, så er det bare i gang med at skrive.
Vær åben for at emnets vinkling kan ændre sig undervejs i din skriveproces, hvis du finder andre mere signifikante områder, der er værd at komme ind på.
Derudover skal du ikke være bange for at gøre indholdet langt, hvis det er relevant og værdifuldt.
Faktisk har Backlinko lavet en undersøgelse, som viser, at længere content typisk genererer flere backlinks end korte blogposts.
Mere præcist så får content på mere end 3000 ord 77,2 % flere backlinks, end content som er kortere end 1000 ord, hvilket du kan se illustreret i den ovenstående graf.
3. Husk data og resultater for troværdighed og validitet
Tal sælger, og tal er nemme at forstå for alle, når man skal have et budskab frem.
Ved at benytte data, undersøgelser, resultater etc. tager du dit gode indhold op på et ekspertniveau, der emmer af troværdighed og validitet, som læserne (derfor) vil være meget mere tilbøjelige til at dele.
Du skal ikke komme med antagelser i dit indhold, men derimod finde belæg for dine påstande, da dette vil gøre dit content stærkere og give din virksomhed status som thought leader.
Hvis du ikke kan finde data, der støtter dine påstande, kan du, hvis du har tiden og ressourcerne, gøre det selv eller vælge at betale dig fra det ved at få eksterne samarbejdspartnere til at hjælpe dig.
På den måde vil du også sidde inde med unikt data, der øger muligheden for backlinks, fordi resultaterne er de nyeste eller måske endda de eneste indenfor det undersøgte område.
Husk at bygge links til dit linkværdige content
Du har knoklet, udarbejdet, redigeret, fået korrekturlæst og nu fået udgivet dit kvalitetscontent. Men dit arbejde slutter ikke her. Nu er dit næste mål at få bygget links til det.
Der er et væld af måder at dele dit indhold til resten af verden, herunder:
- Eksponering via sociale medier
- Annoncering på Sociale Medier
- Ræk hånden ud til influencers eller relevante personer i din branche
- Besvar spørgsmål ved at linke til dit content, hvis det efterspørges
- Syndikér dit content, hvor du regelmæssigt offentliggør content i flere forskellige medier
Hver og en af disse ovennævnte muligheder spiller en afgørende rolle i at få eksterne links til dit indhold, så benyt dig gerne af så mange som muligt for at øge din eksponering og opbygge en mere varieret linkprofil.
Ønsker du hjælp til at skabe linkværdigt indhold eller er det selve disciplinen linkbuilding, der volder dig besvær, så er du mere end velkommen til at kontakte os her i Conversio. Vi har nemlig et stærkt team af specialister, der vil hjælpe dig, så du kan opleve succes med din SEO-indsats. Ring til os på 70 666 500 eller skriv en mail til [email protected].
Har du spørgsmål til digital marketing?
Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål vdr. digital marketing.
