Google Shopping "Indkøb" er nu tilgængeligt i Danmark

Skrevet af
Udgivet
Kategori
Google Shopping
Længde
3 min.

Indholdsfortegnelse

I disse dage udsender Google mails til deres Google Shopping annoncører med en overskrift á la: ”Dine Shopping-annoncer vises nu på Google Shopping.” Denne overskrift giver selvfølgelig god grund til undren – for vises Google Shopping annoncer ikke allerede på Google? Er der her ikke tale om en fejl?

Svaret er nej! Google Shopping (Produktannoncer med billede og pris) vil ganske vist fortsætte med at blive vist i Googles søgeresultater – præcis som vi kender det. Den førnævnte overskrift skal derimod findes i, at Google nu har åbnet op for en ny feature på Google i Danmark kaldet for ”Indkøb”. Den vil blive vist som en ny fane, når man søger efter et produkt på Google som vist nedenfor (denne kan også i nogle tilfælde ligge under fanen ”Mere”):

Hvad er ”Shopping”?

I store træk fungerer den nye feature, ”Indkøb”, ligesom de kendte prissammenligningssider som fx Pricerunner. Featuren giver altså mulighed for at sammenligne priser og anmeldelser på et specifikt produkt samt de webshops, der forhandler det pågældende produkt. Desuden har man også mulighed for at filtrere på fx pris, farve, køn (fx dame- vs. herresko) samt specifikke forhandlere. Dette ses også på nedenstående eksempel, hvor der er søgt på den brandspecifikke søgeterm ”Converse Sko” på Google:

På ovenstående billeder er der her markeret de forskellige muligheder, man har ift. produktfiltrering. Som det ses på billederne, så har man også mulighed for at ændre, hvordan man ønsker at få vist produkterne i Google Shopping, dvs. hvorvidt det skal være et ”gitter” eller en liste. Fordelen ved at vælge listevisningen er her, at man får tilføjet en længere tilhørende produktbeskrivelser til hvert af de respektive produkter.

Hvordan øger jeg synligheden af mine annoncer i ”Indkøb”?

Som annoncør vil det næste spørgsmål højst sandsynligt være: ”hvad kan jeg gøre for at blive mere synlig i denne nye feature?”. Da der er tale om en tilføjelse til den allerede eksisterende Google Shopping annoncering, er der indtil videre 2 kendte parametre man bør have fokus på i forhold til at øge synligheden af ens Google Shopping annoncer; Tilføjelse af GTIN-værdier i Google Shopping feed samt sælgerbedømmelser fra uafhængige anmelderwebsites som fx Trustpilot.

Kort om ”Sælgerbedømmelser”

Sælgerbedømmelser skal i denne sammenhæng forstås som anmeldelser, der kan blive vist ved siden af fx Google Shopping annoncer. Her skal man som virksomhed have min. 10 unikke anmeldelser fra de seneste 12 måneder samt have en samlet bedømmelse på 3,5 stjerner eller højere, for at disse anmeldelser vises sammen med produkterne. Herudover er der en række andre kriterier, som man kan læse mere om her. Sælgerbedømmelserne vises dog kun, hvis de bagvedliggende anmeldelser eller bedømmelser relaterer til dét, man annoncerer for. Google indhenter disse anmeldelser fra en lang række forskellige, uafhængige anmelderwebsites, men den mest relevante, og den eneste tilgængelige i Danmark, er Trustpilot. Sælgerbedømmelser koster ikke noget at tilføje til ens annoncer, men man debiteres ligesom normale klik på ens annonce. På billedet nedenfor ses et eksempel på en produktvisning med sælgeranmeldelser:

Vil du høre mere om mulighederne med Google Shopping og ”Indkøb”? Så kontakt os i dag på tlf. 70 666 500 eller på [email protected].

Redigeret d. 16/8-18 (Indkøbsfunktionen hedder nu “Shopping”)

Har du spørgsmål til digital marketing?

Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål vdr. digital marketing.

Johannes Helleland
Johannes Helleland

Client Director, Partner