Dine Google Shopping-annoncer vises snart flere steder

Skrevet af
Udgivet
Kategori
Google Shopping
Længde
2 min.

Indholdsfortegnelse

I sidste uge løb Google Marketing Live 2019 af stablen i San Fransisco. Dette årlige event præsenterer nye produktlanceringer indenfor markedsføring på alle Googles forskellige kanaler samt forskellige typer af markedsføring, som er tilgængelige på deres platforme. Tusindvis af marketingfolk verden over sad derfor klar i spænding for at høre om de allernyeste produkter.

I år kom der endnu en gang masser af nye produkter og metoder til brug på tværs af Googles kanaler: Søgenetværket, Google Shopping, Displaynetværket, YouTube, Gmail etc.

”Dine Shopping-annoncer vil blive vist på flere Google platforme”

Sådan lyder overskriften i den mail, som Google i dag har sendt ud til alle annoncører på deres platforme. I dag bliver Shopping-annoncerne kun vist i søgeresultaterne og i billedresultaterne, når folk søger på Google. Men fra og med uge 29 vil Google også vise Shopping-annoncer på YouTube og Google Discover, så din rækkevidde bliver altså meget større. Google skriver i samme mail, at denne ændring sker helt automatisk, hvis man allerede har aktiveret annoncering på søgepartnersites.

Men hvad betyder det for mig?

Den nye lancering fra Google betyder først og fremmest, at dine produkter nu vil blive vist for en markant større andel af potentielle købere, og det er jo aldrig helt skidt. Omvendt betyder dette også flere klik og besøgende på din webshop, hvilket også kan medføre en positiv indvirkning på dine organiske placeringer.

De flere klik vil dermed øge det klikbudget, som du allokerer til din Google Shopping kampagne.

Conversio er allerede opmærksom på dette

Vi er selvfølgelig allerede klar til ændringerne fra Google, og vi har foretaget proaktive ændringer, så dine Shopping-kampagner er godt klædt på. Vi analyserer som altid din data og vil løbende optimere dine Google Shopping-kampagner ud fra disse, så du får det maksimale ud af dem.

Samtidig har vi allerede igangsat en automatisk budgetovervågning, som hver dag sender en mail ud til alle medarbejdere omkring budgetter og performance for alle kunder hos Conversio. På den måde sikrer vi os hele tiden, at du som kunde er i trygge hænder. Og sådan skal det altid være.

Hvis du har spørgsmål, så tøv endelig ikke med at ringe eller sende en mail til din Client Manager. De skal nok tage hånd om dig.

Har du spørgsmål til digital marketing?

Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål vdr. digital marketing.

Johannes Helleland
Johannes Helleland

Client Director, Partner