Google har brugeroplevelsesbrillerne på, når de vurderer dit site

21
March
2022
Skrevet af:

Når Google vurderer dit site for at matche det med en søgeforespørgsel, har de fokus på brugeroplevelsen. Deres primære mission er, at den matchede, relevante hjemmeside skal være så brugervenlig som mulig.

Men hvilke elementer er det helt præcist, Google måler på, når de skal måle, om dit site er brugervenligt nok?

Med hver af Googles opdateringer følger der en række officielle ranking faktorer. Det er dem,  som Google bruger til at rangere sider i søgeresultaterne. Det skal dog nævnes, at der altså også findes andre måder at måle brugeroplevelsen på samt arbejde med brugervenlig, som også er med til at afgøre, hvor brugervenligt din side er. Dette kunne fx være værdifuldt SEO-content, der vejleder brugerne i, hvad dine produkter kan.

I dette blogindlæg gennemgår vi forskellige områder, som Google mål brugervenlighed ud fra. Vi kommer ind på Google nyeste opdatering, Core Web Vitals, pogo sticking og konkrete tips til godt content. Så kan du i alle henseender få opbygget et brugervenligt site, der kan nå til tops i de organiske søgeresultater.

Googles nyeste opdatering: Core Web Vitals

Den nyeste Google-opdatering fra maj 2021, Core Web Vitals (CWV), fokuserer på at måle på den gode brugeroplevelse. Dette er dog noget, der længe har været grundstenene i webudvikling og SEO, men som nu altså er blevet en del af de officielle ranking faktorer.

Med CWV måles websitets eller webshoppens samlede brugeroplevelse gennem 3 parametre:

  • Largest Contentful Paint (LCP): LoadinghastighedDenne faktor måler loadinghastigheden for indholdet på dit website – altså hvor hurtigt indholdet loader.
  • First Input Delay (FID): InteraktionshastighedDenne faktor måler dit websites interaktionshastighed – altså hvor hurtigt reagerer siden på en brugers interaktion, fx tryk på knap eller afspilning af video.
  • Cumulative Layout Shift (CLS): Visuel Layout Stabilitet Denne faktor måler sidens stabilitet af det visuelle indhold – altså hvor stor en del af dit layout, som ændres for brugeren på en uhensigtsmæssigt måde.

Faktorerne fra denne opdatering er selvfølgelig ikke de eneste elementer, Google måler på. De er et godt sted at starte, men du kan ikke forvente kun at arbejde med dem og så stadig rangere højt i søgeresultaterne. Her skal du arbejde med flere elementer, for at opnå et godt samspil på hele dit site, hvad angår brugervenlighed.

Google måler også på pogo sticking

Den tid, du bruger på en given side og til du vender tilbage til Google søgeresultater, måler Google. Tiden, som Google måler, kaldes for dwell time, og handlingen eller adfærden kaldes for pogo sticking. Altså opstår pogo sticking, når en bruger ikke er tilfreds med det søgeresultat, som personen har klikket sig ind på.

Et godt eksempel på pogo sticking er, hvis en bruger leder efter en kageopskrift. Brugeren klikker sig ind på det første søgeresultat, men af en eller anden grund er det ikke helt det, brugeren ledte efter, og derfor klikker personen sig tilbage til søgeresultaterne. Dette fortsætter, indtil brugeren har fundet den helt rigtige opskrift.

Ud fra ovenstående eksempel er det svært for andre end brugeren selv at vide, hvad det er, der helt præcist gør, at man klikker sig tilbage til søgeresultaterne. Sådan er det generelt med pogo sticking – grunden er svær at afgøre, og derfor også svært for dig at forbedre.

Årsager til pogo sticking kan være, at content på siden:

  • ikke stemmer overens med title tag og metabeskrivelse fra søgeresultatet, og brugeren får derfor ikke det forventede.
  • er fyldt med stavefejl og forkert grammatik, der gør det uforståeligt og af ringe kvalitet.
  • ikke matcher med brugerens søgeintention.

Eller der er nogle tekniske udfordringer, som fx:

  • dårlig pagespeed
  • automatisk afspilning af videoer
  • uhensigtsmæssige pop-ups, der overlapper content
  • forvirrende design og/eller opbygning af siden

Hvorfor måler Google pogo sticking?

Google bruger pogo sticking, som en indikator for, hvorvidt et søgeresultat skal rykkes længere ned i søgeresultaterne. Hvis der fx er mange brugere, som klikker sig ind på et bestemt resultat, men hurtigt vender tilbage til Google, sender det et stærkt signal om, at resultatet ikke matchede søgeforespørgslen, og at brugeren ikke var tilfreds med det.

Det skal nævnes, at Google ikke officielt har meldt ud, at pogo sticking er en faktor, de måler på. Det er altså ikke en del af de officielle ranking faktorer, men derfor kan du alligevel godt arbejde med at undgå det.  

Sådan undgår du pogo sticking

Helt generelt vil du gerne undgå pogo sticking, da Google fortæller, at dit site enten ikke var brugervenligt nok eller, at indholdet ikke var godt nok. Og det er der ingen, der er interesserede i.

Du kan undgå pogo sticking ved at inkorporere E-A-T-tilgangen, når du fx skal arbejde med SEO. E-A-T står for Ekspertise, Autoritet og Tillid, og i bund og grund handler det om, at du skal fremvise din ekspertviden, skabe autoritet og på den måde vinde brugernes tillid, så de vælger at handle hos dig. Vi har skrevet et blogindlæg om E-A-T i SEO, der uddyber hvad E-A-T er, hvorfor du skal arbejde med det og hvordan du gør det.

Herunder kommer vi med 3 måder, du kan arbejde med for at undgå pogo sticking.

Forstå brugernes søgeintentioner

At forstå brugernes søgeintentioner er en af de bedste måder at undgå pogo sticking, for på den måde kan du sørge for at målrette dit content til søgeintentionen. Det gør, at dit content er relevant for brugeren, og derfor har de ikke lyst til at klikke væk. Samtidigt kan det betyde en højere position i SERP’en og en højerer CTR (click-through-rate).

Herunder kan du se de 4 typer af søgeintentioner

Når du ved, hvad brugerens søgeintention er, kan du skræddersy dit content, så det matcher intentionen. Hvis brugeren fx søger på ‘Hvilken opvaskemaskine larmer mindst?, kan du sørge for at udarbejde en guide om støjsvage opvaskemaskiner, så brugeren ved, hvilken maskine, der er den bedste at købe. På den måde sørger du for at tilbyde relevant content, så brugeren ikke klikker sig tilbage til søgeresultaterne.

Opret FAQ-sektioner

En anden god måde at undgå pogo-sticking er at oprette FAQ-sektioner. Ift. E-A-T-tilgangen er dette også en måde, hvorpå du kan fremvise din ekspertise og skabe mere autoritet. FAQ-sektioner kan bruges til at afdække områder, der kræver yderligere forklaring.

På mange hjemmesider finder du i dag en ‘Ofte stillede spørgsmål’-sektion under FAQ’en. Dette er en nem måde for dig at fremvise al den viden og ekspertise, du ligger inde med, samtidig med at det er nemt for brugeren at finde frem til et svar på deres spørgsmål.

Google kan bruge din FAQ direkte i søgeresultaterne på relaterede søgninger. Dette kan forbedre din organiske klikrate og begrænse mængden af pogo sticking, da brugerne kan få besvaret mange af deres spørgsmål inden for et specifikt område.

Gør indholdet læsevenligt

Det sidste, du nemt kan gøre, for at begrænse pogo sticking er at strukturere indholdet på din webshop eller website og gøre det læsevenligt.

Det gør du bl.a. ved ikke at have en for lille font-størrelse, da det vil gøre indholdet utroligt svært at læse, som kan få brugerne til at klikke sig væk, inden de overhovedet har læst indholdet. En font-størrelse omkring 15-18px er et godt udgangspunkt, hvis du vil øge læsevenligheden. Dette afhænger dog af fonten, da nogen som standard er større end andre, så prøv dig frem.

Derudover hjælper det at strukturere indholdet i tydeligt markerede sektioner, hvor du gør brug af H1- og H2-overskrifter osv. Det gør det nemmere for Google at scanne siden, vurdere indholdet og matche det med søgeforespørgelserne. Samtidigt gør du det også nemmere for brugeren at kunne danne sig et hurtigt overblik og finde det, de skal bruge.

Husk stadig det gode content

Det er vigtigt at nævne, at Core Web Vitals og andre brugervenlighedstiltag ikke kan – og på ingen måde skal – stå alene. Derfor er det vigtigt stadig at huske det gode content, da dette også har en stor indvirkning på din placering i søgeresultaterne. Googles opdateringer og det gode content skal altid ses i sammenhæng og samspil med hinanden, for at du kan få det mest brugervenlige site.

Ift. din sides content skal det være relevant og skabe værdi for brugerne. Og det gælder alt content lige fra kategori- og produkttekster til længere blogindlæg. Tænk over, hvad dine brugere skal have ud af det content, du udarbejder. Det samme gælder for title tags og metabeskrivelser, altså din sides førstehåndsindtryk i søgeresultaterne over for brugerne. De søgeresultater, der popper op ved en søgning, skal give en bruger lyst til at klikke på det - og de skal selvfølgelig vælge dit.

Godt content er også med til at øge din time-on-site, da du så rent faktisk fanger og fastholder brugernes interesse, så de bliver hængende på siden i længere tid.

Vil du vide mere?

Der er mange muligheder for at skabe et brugervenligt site, der får Google til at rangere det højere. Er du i tvivl, om din webshop eller website er brugervenligt nok ift. webudvikling eller SEO, er du altid meget velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om, hvad vi kan gøre for dig. Du kan ringe til os på tlf. 70 666 500 eller sende en mail til hello@conversio.dk, så vender vi hurtigst muligt tilbage til dig

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at vide mere om emnet, eller står med konkrete udfordringer.
Jonas Venning Larsen
Head of SEO, Partner
jonas@conversio.dk+45 70 666 515
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tak for din tilmelding af vores nyhedsbrev
Noget gik galt - prøv igen