Google fjerner Google Ads annoncerne i højre side

Skrevet af
Udgivet
Kategori
Google Ads
Længde
2 min.

Indholdsfortegnelse

Så har Google endnu engang sat sine udviklere på arbejde og ændrer i deres Google Ads setup. Denne gang går det ud over de annoncer, du kan se i højre side af søgeresultaterne, eller du kommer ikke til at kunne se dem længere, for Google fjerner dem helt.

Google har testet det nye setup over længere tid, og det vil nu blive rullet ud globalt. Ændringerne skyldes formentlig den stadig voksende mængde trafik fra mobile enheder, og eftersom der ønskes en mere strømlinet brugeroplevelse på tværs af enheder, kommer desktop-søgningen nu til at ligne mobil-søgningen.

Stoledans med færre stole

Den nye ændring kan have stor betydning for dine annoncer, for med det nye setup er der nemlig færre pladser at slås om.

Det er lidt ligesom at fjerne over halvdelen af stolene i en stoledans, men antallet af deltagere er det samme. Før var det muligt at få annoncevisninger selv med et lille budget, men eftersom antallet af viste annoncer i toppen af skærmen nu reduceres til fire, skal du nu byde meget højere for ikke at blive vist i bunden af søgeresultaterne.

Så hvem får én af de fire stole? Den hurtige?

Ja, lige indtil én af de virkelig store drenge (økonomisk) bare sætter sig og maser sig til en plads.Der er dog en enkelt undtagelse, for Google Shopping / PLA annoncer vil stadig blive vist ude i højre side.

Du kan stadig blive vist med et lille budget

I det tilfælde at du kun har et lille eller begrænset budget til dine annoncer, har du dog stadig mulighed for at få visninger. Det kræver blot, at du forbedrer din quality score og dermed din Ad Rank.

Er du i tvivl om, hvor god din Ad Rank er, så kontakt os og lad os se, hvad vi kan gøre for at forbedre den.

Har du spørgsmål til digital marketing?

Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål vdr. digital marketing.

Johannes Helleland
Johannes Helleland

Client Director, Partner