Har Google tabt småkagerne? Nu kan du samle data uden cookies

Med Google Consent Mode kan du nu tracke uden brug af cookies, hvilket betyder, at det er blevet meget nemmere at få data på dine besøgende. Læs med og bliv lidt klogere på Google Consent Mode, som virkelig er en nyhed med krummer i.
Google Consent Mode er en ny API, som er udviklet af Google, og som gør det meget nemmere for dig at samle mere data på dit website uden at bryde GDPR-reglerne. API’en gør det muligt for dig at bruge forskellige Google-værktøjer som Google Analytics, Google Ads, Google Tag Manager og fx Google Shopping.
Her har problemet indtil nu været, at hvis en bruger ikke accepterer cookies, så er det ikke muligt for dig at registrere data på brugeren, når vedkommende har besøgt dit website. Så ingen småkager – ingen information!
Det ændrer sig nu. Når en bruger ikke accepterer cookies, er det det, man vi kalder en hård blokering. Det undgår du nu, fordi du med Google Consent Mode giver dine Google-værktøjer adgang til en række informationer, der ikke er personlige for brugeren. Det er drejer sig fx om browsertype, hvilken side brugeren kommer fra, tidspunkt for besøg samt tracking-id fra Google, Facebook mm.
Sådan virker Google Consent Mode
Du kan altså stadig få information om dine konverteringer fra annoncekampagner, søgninger etc., selv om dine brugere har sagt nej til cookies. Google Consent Mode tager dine brugeres Cookie-samtykke med i betragtning, når de håndterer adfærd fra Googles scripts og tags, der bruges af dit websted eller app.
Med Google Consent Mode får du to nye tags at håndtere – nemlig ”analytics_storage” og ”ad_storage”. Den ene administrerer cookie-håndtering til analyse og den anden administrerer cookie-håndtering til reklame.
analytics_storage
Google Consent Mode regulerer adfærd for analysecookies i forhold til brugernes samtykke med tagindstillingen ‘analytics storage’. Det får Google Analytics til at justere indsamlingen af data baseret på samtykke fra hver besøgende.
Når brugere ikke giver tilladelse til at indstille statistikcookies, modtager dit website stadig grundlæggende og ikke-identificerende måledata som fx:
- Hvornår brugeren besøgte dit website
- Se om brugere landede på dit website
- Se hvordan en bruger landede på dit website
- Se om sider i brugerens navigation indeholder annonce-klikoplysninger inkluderet i URL’en
ad_storage
Google Consent Mode regulerer adfærd for marketingcookies på dit websted i forhold til brugernes samtykke med tagindstillingen ad_storage. Når en besøgende ikke giver sit samtykke til markedsføring eller reklame for cookies, justerer Google Consent Mode håndteringen af de Google-tags, der er relateret til markedsføring, og bruger derfor ikke disse cookies.
Det betyder, at dit websted stadig kan vise relevant reklame, der er baseret på anonyme data. Men det er ikke længere muligt at vise målrettet reklame, der er baseret på personlige data, hvis brugerne ikke giver deres samtykke til at indstille marketingcookies.
Så Google Consent Mode gør det kort fortalt muligt for dit websted at registrere og måle konverteringer på et mere samlet niveau. På denne måde kan du leve op til GDPR og stadig få indsigt i din online marketingindsats.
Samtidig kan du også få tilpasset adfærden for Google-tags baseret på den specifikke region, hvor en bestemt bruger er fra. Så hvis enkelte cookies kan indstilles uden samtykke for fx norske brugere, men de samme cookies kræver samtykke fra EU-brugere, vil dette blive håndteret af Google Consent Mode.
Sørg for at opdatere til Google Analytics 4
Den nyeste version af Google Analytics, nemlig version Google Analytics 4, fungerer rigtig fint med Google Content Mode. Du får for det første flere funktionsmuligheder, men det betyder også, at du optimerer dine muligheder for digital vækst.
Så sørg for at optimere til Google Analytics 4 så hurtigt som muligt, så du kan give din digitale marketing gas med de nye funktioner, som fx tracking på tværs af enheder. Der er nemlig markant bedre mulighed for integration med Google Ads samt optimeret opbygning og vedligehold af besøgende, der skifter mellem besøg via app eller website.
Det betyder blandt andet, at dine besøgende ikke bliver ramt af retargeting-ads i browseren for produkter, de allerede har købt via app’en. På den måde er du hele tiden med til at optimere kunderejsen og dermed også relevansen for din digitale marketing.
Øh, jeg er stadig ikke 100 % med …
Der er meget at sætte sig ind i med Google Consent Mode, men det hjælper vores specialister dig heldigvis med.
Vi sidder klar ved telefonen eller tasterne til at hjælpe dig og din virksomhed. Du kan kontakte os på mail [email protected] eller fange os på vores tlf.: +45 70 66 65 00 allerede i dag.
FAQ for dette blogindlæg
Hvorfor skal jeg læse dette blogindlæg?
Hvem er dette blogindlæg relevant for?
Hvor langt er dette blogindlæg?
Hvad er de mest centrale emner i dette blogindlæg?
Har du spørgsmål til digital marketing?
Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål vdr. digital marketing.
