Black Friday: 9 uundværlige hacks til webshopejeren
Det hele nærmer sig med hastige skridt, og lige rundt om hjørnet vælter kunderne ind i din webshop. Du står der og har ikke styr på en fløjtende fis. Du er muligvis begyndt at gå en smule i panik. For du er på ingen måde klar. Lige netop i din situation er der er hjælp at hente.
Black Friday er uden tvivl e-handlens største handelsdag, og i år falder det fredag d. 25. november. Ifølge FDIH blev der sat ny online rekordhandel i 2019 i forbindelse med Black Friday med en total omsætning på over 750 mio. kr., hvilket vidner om, at danskerne spenderer helt vildt, og produkterne bliver langet ud til forbrugerne i stride strømme. Det skal du da være en del af.
Herunder finder du ni gode råd, så du kan sikre dig den bedst mulige forberedelse af det massive salg, der med al mulig sandsynlighed vil ske på Black Friday. Tjek dem ud.
1. Spørg dig selv: Har jeg egentlig styr på mine landingssider?
Hvis din Black Friday-side ikke er synlig, hvordan vil du så sikre dig at være top of mind i hovederne på dine kunder, når Black Friday melder sin ankomst? Det er tydeligt, at kunderne i rigtig god tid begynder at lede efter tilbud. Det ville være en skam, hvis de ikke vælger at gemme lige netop din side, fordi du er for langsomt ude af starthullerne. Begynd gerne et par måneder, inden startskuddet lyder – det vil give dig tid til en ordentlig planlægning. God markedsføring er nøgleordet i denne situation. Summa summarum – sørg for at have dine landingssider klar.
2. Selvfølgelig er du med på Black Friday – gør kunderne opmærksom på det
Larm, råb højt, brug grafiske elementer på din webshop. Der må ikke være en eneste afskygning af tvivl om, hvorvidt din webshop er med på bølgen. Tag kunden i hånden, og giv dem muligheden for at forberede sig sammen med dig. En fremragende idé vil være at tilpasse hjemmesiden, og lave et specialdesignet ”Black Friday”-banner, der forfører kunden. Endnu en betydningsfuld del af iscenesættelsen er at planlægge en e-mail strategi til UG – den værdifulde 1-1 kanal til dine kunder. Gør dig allerede nu nogle overvejelser omkring dine kommende kampagner til dit nyhedsbrev.
Du kan også opdatere hele din Facebookprofil, gøre opmærksom på, at du kører med tilbud på dagen og selve dit coverbillede på Facebook.
Derudover også arbejde med Display-annoncering på Google, pushe budskaber om Black Friday ud til dine følgere på Facebook. Jo mere ”larm”, jo bedre. Kunderne starter deres Black Friday-købsrejse tidligt, og derfor skal du være synlig.
3. Brug data fra sidste år og glem aldrig dine konkurrenter
Gør dig selv den tjeneste og bestem på forhånd, hvilke varer der skal køres tilbud på. Bestræb dig på at være mere attraktiv end dine konkurrenter på markedet. Her kan du med fordel følge dem, ved at tilmelde dig deres nyhedsmail og regelmæssigt kigge med på deres sociale medier for på den måde at tjekke op på, om du kører med gode nok tilbud og slår de andre af banen. Brug også gerne data fra sidste år og tjek, hvilke produkter og landingssider der performede godt.
4. Brug annoncekroner på at få dine produkter ud
Der er mange om buddet på Black Friday, og det er en af de dyrere dage. Men sådan er livet som webshopejer til tider. Dog er det stadig en exceptionel god idé at gøre brug af bl.a. Google Ads og Facebook-annoncering lige netop denne dag. Lad mig understrege. Du SKAL gøre brug af annoncering, da alle dine konkurrenter gør det og dermed napper synligheden.
Sidste år viste, at Facebook Lead Ads høstede mange gode leads og til fordelagtige priser op til Black Friday – noget, du gerne vil være en del af. Brug derfor de ekstra timer på at lave gode Facebook-kampagner, hvor du f.eks. gør kunderne opmærksomme på de helt specielle muligheder og fordele, de får ved at være tilmeldt lige netop dit nyhedsbrev. Vær hurtigt ude med det spændende indhold. Du skal helst ikke drukne i mængden.
Ser vi bort fra Lead Ads, er dynamisk annoncering et spændende annonceringsformat på Facebook, som giver dig mulighed for at vise mange produkter baseret på de produkter, dine besøgende er interesserede i og har klikket på.
5. De budgetter holder ikke styr på sig selv
Tag tidligt i processen en dialog med dine marketingkonsulenter omkring budgetter. Hvis du vælger at bruge værdifulde annoncekroner, må du tage med, at klikpriserne er væsentlig højere sat. Ved Facebook-annoncering skal du være opmærksom på, at der kan være en stor risiko for, at du slet ikke får nogle visninger på dine ads på selve dagen. Det er du ikke interesseret i, og derfor skal du sætte dit budget højt nok lige fra starten og samtidig sætte din segmentering lige i øjet. Det må ikke løbe løbsk for dig, så få styr på din data og budgetter.
6. E-mailmarketing er vejen frem
Nyhedsbreve fremstår på alle parametre, som den helt store vinder til Black Friday. Gå all in på dette, og lav en e-mail-strategi, der virker. Du undgår at skulle betale høje priser for annoncering, hvis du går ad denne sti. Man kan nemt forsvinde i Googles søgeresultater, men ved brug af dine e-maillister finder du forhåbentlig ind til de loyale kunder, der hjertens gerne vil modtage dine tilbud. De kan endda finde på at afvente i spænding op til Black Friday, hvilke tilbud der mon tikker ind.
7. Sørg for, at dit lager er synkroniseret med din webshop
Hvis du skal have succes med din Black Friday, skal du have styr på din lagerbeholdning. De fleste webshops glemmer, at deres gennemsnitlige lagerbeholdning typisk ikke er tilstrækkelig, når det kommer til Black Friday. Der kan opstå en masse kaos, især inden for nogle specifikke produktkategorier. Hvis du var en kunde på udkig efter udsalg til Black Friday, hvordan ville du så reagere på en produktside fuld af udsolgte produkter? Ja, du ville også forlade siden omgående. Dette scenarie ønsker du ikke for dig og din webshop, og du skal derfor i god tid være opmærksom på webshoppens lagerstatus. Sikrer du dette, bliver dine kunder hængende, og du slipper for utilfredse miner.
8. Øg din CTR med knivskarpe title tags og metabeskrivelser
Brug god tid på, at lave en landingsside til Black Friday med godt og udførligt content. Med dette mener jeg, at du skal lave et title tag og en metabeskrivelse, der springer i øjnene. Landingssiden skal, så vidt det er muligt, op i rigtig god tid før Black Friday, så den kan nå at indgå i indekset og blive ranket. En god idé kan være at gøre brug af den samme side år efter år. Det kan spare dig for en masse arbejde hvert år, og så skal der ikke gentagne gange opbygges den samme synlighed.
Dertil bør det identificeres, hvilke søgeord der er relevante for din webshop, så content og title tags optimeres efter dette. Det kunne fx være søgeord som “Black Friday legetøj”, “Black Friday møbler”, “Black Friday børnetøj”, eller hvad du nu tilbyder i din shop.
9. Skab god kundeservice og vær til stede i tiden efter Black Friday
Hav styr på din kundeservice på i god tid, på selve dagen, men også i dagene efter Black Friday. Begivenheden finder, ikke overraskende, sted på en fredag, og det er derfor ekstra vigtigt at være forberedt på de mange forespørgsler, du højst sandsynligt får kastet i hovedet efter Black Friday, særligt mandagen efter.
Det gør sig især gældende, hvis du ikke opererer med forsendelser i weekenden. Hvis der ikke har været styr på nogle af punkterne, som jeg har beskrevet ovenfor, kan mandagen være ekstra ubærlig for kundeservicefolket – det er derfor essentielt at have styr på disse fede hacks, så Black Friday kan forløbe, så hatten passer.
Vil du gerne blive endnu klogere på håndteringen af Black Friday og få flere tips til, hvordan du kan forberede dig bedst muligt? Læs vores blogindlæg med 9 tips til at få dine Google Ads klar til Black Friday og/eller nogle råd til at sætte skub i din e-mailliste til Black Friday.
Hvis du ydermere er interesseret i, at en af vores specialister uforpligtende tager et kig på din webshop med henblik på at optimere den til Black Friday, er vi parate til at hjælpe. Vores søsterselskab, Salecto, er en webshop-platform, og vi har derfor data fra 200 forskellige webshops at bakke vores mening op med.
Giv os endelig et kald på +45 70 66 65 00 eller skriv til vores mail [email protected].
FAQ for dette blogindlæg
Hvorfor skal jeg læse dette blogindlæg?
Hvem er dette blogindlæg relevant for?
Hvor langt er dette blogindlæg?
Hvad er de mest centrale emner i dette blogindlæg?
Har du spørgsmål til digital marketing?
Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål vdr. digital marketing.
