5 gode takeaways fra SEO-eksperternes branchedag SEODay

Head of SEO, Partner
Udgivet
Kategori
SEO
Længde
4 min.

Indholdsfortegnelse

19. januar var dagen, som SEO-folk landet over havde set frem til hele året. Her løb den årlige SEODay nemlig af stablen, hvor cremen af danske SEO-eksperter samt et par udenlandske guruer var samlet for at dele ud af deres viden om det nyeste og bedste inden for søgemaskineoptimering.

Conversio havde 3 mand på pletten, som her beretter hjem om de 5 bedste takeaways fra SEODay 2017.

1) Rankbrain – Google har fået kunstig intelligens

Det lyder som noget fra en Terminator-film, men den er altså god nok.

Med Rankbrain er Googles algoritme nu så klog, at den kan se sammenhængen mellem avancerede søgninger og indhold – udover blot sammenfaldet af søgeord. Det betyder, at brugere nu kan foretage longtail søgeforespørgsler som fx ”Hvor finder jeg…?” eller ”Hvordan gør man..?” og få svaret i Googles søgeresultater.

Rankbrain betyder også, at brugeradfærden på Google har fået større indflydelse på dine placeringer i søgeresultaterne. Google ønsker nemlig altid at levere de bedste og mest relevante resultater, hvilket vurderes bl.a. ud fra klikratesessionsvarighed og bounce rate.

2) Mobile First er en realitet

At Google foretrækker mobilvenlige sider har længe været kendt i SEO-verdenen.

Men at Google nu først og fremmest vurderer din mobilside fremfor desktop-versionen, er en realitet, som man snart må forholde sig til. Google søsætter nemlig i den nærmeste fremtid ’Mobile First’-indeksering’.

Det er derfor vigtigt som aldrig før at optimere sin mobilversion, da det i fremtiden bliver alt, Google ser af din side.

  • Pas på med pop-ups – de er langt mere insisterende på mobil og kan risikere at blive crawlet som din forside
  • Sidehastighed på mobil – endnu vigtigere end før!
  • Title tags & metabeskrivelser – tilpasses mobilformatet dvs. kortere end de normale 65 tegn til desktop

Hvis ikke du har en mobilvenlig version af din side, bør du på det kraftigste overveje det. Chancerne for at klare sig godt på Google uden ser i fremtiden ikke alt for gode ud.

3) Få højere placeringer med brugervenlige title tags

At skrive title tags er for mange et stykke tørt rugbrødsarbejde, som ofte løses med generiske titler proppet med kedelige søgeord.

Men nu er der endnu en god grund til at skrive gode title tags, som skaber værdi for brugeren og skiller sig ud blandt søgeresultaterne på Google. Nye undersøgelser viser nemlig en sammenhæng mellem gode klikrater og højere placeringer på Google.

Så derfor – ud med de søgeordstunge title tags og ind med brugervenlighed og appel til følelser og behov hos brugeren. Det betaler sig nu i højere placeringer!

Rigtig: 3 gode SEO-tips til at øge din organiske trafik | Domæne.dk
Forkert: SEO | Hvad er SEO? | Lær alt om SEO | Domæne.dk

Bonus tip: Inkorporer gerne tal i dit title tag, hvilket kan være med til at booste din klikrate yderligere.

4) Infografikker – et godt våben til at opnå stærke links

Når det kommer til SEO, er et af de bedste stykker content du kan bruge i din linkbuilding, infografikken.

Infografikker, som fx denne grafik om sikring af stråtage nytårsaften, er simple grafikker, der bryder en kompliceret problemstilling ned til en overskuelig oversigt. I sidste ende kan dette tjene dig mange værdifulde links – hvis du altså formår at ramme en problemstilling, som fx blogs og internetmedier finder interessant.

Din infografik skal være relevant for dig og din branche og være baseret på den insiderviden, du har om dit felt. Derved opnår du et godt produkt, som andre sider finder deleværdigt, når du kontakter dem med henblik på at få det link, du så gerne vil have.

Med værktøjer som fx visme.co eller canva.com kan du nemt og gratis selv udarbejde flotte infografikker, der virker.

5) Lokale resultater – en skjult guldmine på Google

Uanset om du er en lille lokalforankret forretning eller en stor landsdækkende kæde, kan der være masser af trafik at hente i lokale resultater på Google.

Ikke nødvendigvis breaking news i 2017, men ikke desto mindre et område af SEO som mange undervurderer. På SEODay 2017 blev der afsløret et par bevendte tricks til, hvordan du kan rangere højt på lokalt plan.

  • Opret og opdater din Google My Business-profil med relevante, korrekte oplysninger
  • Opret lokalt Schema-mark up på Schema.org, som hjælper Google til at fortolke indholdet på din side (Ved du ikke, hvad Schema markup er, kan du læse mere om emnet her)
  • Få anmeldelser fra dine kunder – reviews på Google virker ligeså effektivt som personlige anbefalinger
  • Opbyg links fra dine lokale samarbejdspartnere, sponsorater, osv. (det er ofte blot at spørge!) og ved at få din adresse citeret på sider som fx Krak.dk, AOK.dk og Degulesider.dk.

Lokale resultater vokser ifølge Google selv 50% hurtigere end mobilsøgning generelt, og kliks genereret herfra var i 2016 70% højere end året forinden. Der er derfor god grund til at udforske denne skjulte guldmine på Google.

Har du spørgsmål til, hvad disse nye tendenser kan have af betydning for dig og din side, er du altid velkommen til at kontakte vores hold af specialister på tlf. 70 666 500 eller [email protected].

Har du spørgsmål til digital marketing?

Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål vdr. digital marketing.

Johannes Helleland
Johannes Helleland

Client Director, Partner