SEO

10 SEO-myter du skal smide i glemmebogen

Jonas Venning Larsen
Jonas Venning Larsen

Når vi snakker om myter i SEO, mener vi ikke de traditionelle myter i en religiøs sammenhæng. Vi snakker ikke om dem, hvor der bliver fortalt om guder eller guddommelige væsners oplevelser og handlinger til en måde at forklare, hvorledes verden fungerer og hvordan vi mennesker skal forholde os til den og til hinanden. Vi mener heller ikke de mere moderne myter, hvormed det er at ”knække” ens fingre giver gigt eller at Albert Einstein var dårlig til matematik. Vi mener derimod de myter i en SEO-mæssig sammenhæng, som kan være med til at påvirke din hjemmesides organiske søgning og rangering i søgemaskinerne. Myter som hverken du, som hjemmesideindehaver, eller vi, som hårdtarbejdende SEO-specialister, skal tro på. Læs med her og bliv klogere på, hvilke 10 SEO-myter du skal smide i glemmebogen og aldrig finde frem igen.

1. myte: ”SEO handler kun om ranking”

Selvom SEO bestræber sig på at forbedre din hjemmesides ranking og gode placeringer selvfølgelig er fantastisk for enhver SEO-indsats, så er det bare ikke altafgørende. Selvfølgelig er der en klar sammenhæng mellem din hjemmesides placering i søgemaskinerne og antallet af besøgende, men den gode placering garanterer ikke nødvendigvis succes.

Hvis det indhold, der er på din hjemmeside, ikke er relevant eller værdifuldt for de besøgende, så betyder din placering i søgemaskinerne ikke en fløjtende fis. Din konverteringsrate er tegnet på succes og hvis du ikke forbedrer den, vil din placering for det første ikke betyde noget som helst, men for det andet kan det også betyde, at du vil miste den gode placering, når dine konkurrenter kommer med noget bedre. Derfor er SEO meget mere end blot ranking, SEO er værdi. Du kan blive klogere på søgemaskinernes vurdering og påvirkning af dit SEO ved at læse et af vores tidligere blogindlæg.

2. myte: ”Links er bedre end content”

Linkbuilding er en væsentlig del af SEO, fordi søgemaskinerne tolker et link som en anbefaling fra andre. Dog er mange links ikke lig med bedre synlighed. Det var det engang, men i dag er det kvaliteten og relevansen af de links, som man har på sin hjemmeside, der har betydning.

I dag har kvalitetslink mere betydning. Derfor vil 1 godt link være bedre end 100 dårlige. Du skal derfor forsøge at forbedre din synlighed med få gode links samt godt content med relevante søgeord og søgeordsfraser. Værdifuldt og informerende content er det, som får dine besøgende til at blive på din hjemmeside, men også det der giver dig en bedre synlighed og placering i Google.

Gratis tip: Læs højt for dig selv, hvad du har skrevet for at sikre dig, at det ikke kommer til at lyde for mekanisk eller unaturligt. Du kan læse et af vores tidligere indlæg, hvis du ønsker at få flere tips til, hvordan du skriver godt content, som vil forbedre din synlighed online.

3. myte: ”HTTPS-kryptering er ikke vigtig for SEO”

HTTPS-kryptering beskytter dine kunders data, når de sender oplysninger mellem deres computer og din hjemmeside. Det er et generelt ønske – heriblandt mellem søgemaskinerne, brugerne og politikerne – at vi får bedre sikkerhed af personlige data, når vi surfer på nettet. Derfor valgte Google i 2014 at favorisere HTTPS-krypterede hjemmesider.

Dette er nu ved at være en del år siden, så hvis din hjemmeside ikke er krypteret, så gør det nu. Du kan få denne lille certificering helt gratis og det er super nemt at installere på din hjemmeside. Det er et simpelt og lille boost, du hurtigt kan give din hjemmeside i forhold til placering og synlighed i søgeresultaterne. Læs med i et af vores tidligere blogindlæg og blev klogere på HTTPS-kryptering. Det er virkelig en lille ting, som kan gavne din synlighed markant og dine brugere vil værdsætte det.

4. myte: ”Man skal ikke optimere efter mobilversionen”

Siden foråret 2015 har dette været en myte. Googles opdatering dengang betød, at de nu ville favorisere hjemmesider, som var mobilvenlige, når man søgte på mobilen. Det vil sige, hvis din hjemmesides indhold ikke er mobilvenligt, så vil det med stor sandsynlighed have en negativ betydning for din rangering i søgemaskinerne.

Mobilvenligt betyder, at:

  • Dit content – hvilket er inklusiv billeder og videoer – er stort set ens på mobilen og desktop-versionen.
  • Metadata og strukturerede data er det samme på begge enheder.
  • Interne links er stort det samme på begge enheder.

Hvis din hjemmeside ikke er mobilvenlig eller optimeret mod mobilversionen, bør du lægge en strategi over, hvordan du moderniserer og tilpasser din side til mobile enheder og gerne hurtigst muligt. Vi søger i dag på mobilen som aldrig før og faktisk mere end på desktop. Du vil ikke bare forbedre din synlighed og placering i de mobile søgninger, du vil også forbedre brugervenligheden på din hjemmeside markant og det vil i langt de fleste tilfælde have stor betydning for din konverteringsrate.

5. myte: ”Billeder skal ikke SEO-optimeres”

On-site SEO er vigtigere end nogensinde før og dette gælder også for dine billeder og videoer. Selvom søgemaskinerne er kloge, så er de ikke så gode endnu, at de rent faktisk kan se, hvad der er på dine billeder og forstå det. Det er derfor vigtigt, at du giver dine billeder relevante filnavne og alt-tags, så søgemaskinerne kan forstå, hvad der er på billederne. Du kan blive klogere på billeders betydning for din hjemmeside og hvordan du selv kan SEO-optimere dem her.

Ved at optimere billederne på din hjemmeside udstråler du troværdighed og giver dig selv mulighed for at blive synlig i fx Google Billeder. Det er altså endnu en vej og eksponering til din hjemmeside. Du kan også blive fremhævet med en Feature Snippet ude i SERP gennem billeder, hvormed din hjemmeside får en yderligere fordel i søgeresultaterne med et billede som blikfang.

Gratis tip: Hvis du har nogle store filformater, der påvirker din hjemmesides hastighed, kan du ”lazy-load” dem med <noscript>. Dette er en smart teknik, som gør det muligt at få hastigheden op.

6. myte: ”Søgeord og søgefraser skal indgå præcist”

Dette var måske vigtigt før i tiden, hvor det at søgeordene og -fraserne skulle indgå præcist og ordret. I dag er dette ikke nødvendigt på grund af de forskellige søgemaskiners kunstige intelligens. Hos Google er det deres RankBrain algoritme, som kan forstå hensigten bag brugernes søgning og dermed kan de vise det, som brugerne har behov for – også selvom det ikke nødvendigvis er det, som de søgte på.

Når du derfor optimerer din hjemmeside, skal du både have brugerne og søgemaskinerne i tankerne. Du skal bruge søgeord og fraser, som din målgruppe vil søge på, men du skal stadig have gang i de relevante søgeord, hvis du ønsker en ordentlig placering og synlighed i søgemaskinerne. Du skal heller ikke være bange for at bøje søgeordene, bruge synonyme eller relaterede ord. Søgemaskinerne – især Google – kan godt forstå, hvad du mener.

7. myte: ”Den digitale kunderejse har ikke betydning”

Nu hvor Googles søgealgoritme er blevet så god, som den er, er den blevet bedre til at finde de hjemmesider, som deres kunder nyder at bruge eller finder brugervenlige. Google er også en virksomhed og de ønsker ligeledes glade kunder, derfor hvis din hjemmeside ikke har en god digital kunderejse, vil de gemme den af vejen og finde en bedre blandt dine konkurrenter.

Google er ikke selv ansvarlig for produktionen af alt det webindhold, de har, og derfor er de forsigtige og meget nøje med, hvad de vælger at sortere fra og fremvise for deres brugere. Der er mange måder, hvorpå du kan forbedre brugeroplevelsen; det kan være alt fra sidens hastighed til at forøge sessionens længde igennem billeder og velskrevet content. Meget simpelt så skal dine brugere forstå og værdsætte din hjemmeside, for så vil Google og de andre søgemaskiner gøre det samme. Få en bedre forståelse for den digitale kunderejse og din SEO-indsats her.

8. myte: ”Lokale søgninger har ingen betydning”

Lokale søgninger har større betydning end nogensinde før – også i Danmark – og det er egentlig meget logisk hvorfor. Hvis du befinder dig i Aarhus og skal søge efter services, fysiske butikker, restauranter osv., så skal søgemaskinerne ikke vise dig services, fysiske butikker, restauranter osv. fra Skive, Odense, Herning eller lignende. Du søger efter at få dækket dit behov, men helst så tæt på din lokation som muligt.

Alt dette er søgemaskinerne forståelige overfor og dette forsøger de også at vise ved de specifikke brugers søgning, så det i det mindste er målrettet til det givne land eller område. Hvis du derfor SEO-optimerer din hjemmeside efter en bestemt lokalitet, vil søgemaskinerne vise din hjemmeside til de relevante brugere. Du styrker dermed både dit besøgstal og konverteringsrate, eftersom lokale brugere er mere tilbøjelige til at klikke på din hjemmeside end andre udefra.

9. myte: ”Jo mere content, jo bedre”

Dette er en helt forkert opfattelse af, hvordan søgemaskinerne opfatter content i dag. Du får ikke flere besøgende, blot fordi du har mere content. Indholdet er uden tvivl en vigtig faktor for synlighed ved søgninger, men det er ikke mængden, som afgør deres eksponering – det gør kvaliteten.

Du skal derfor ikke skrive irrelevant og ligegyldigt content med en masse søgeord i håb om, at det vil trække besøgende til. Disse hjemmesider vil ikke blive vist så højt, at det kan lade sig gøre. Du skal skrive kvalitetscontent fremfor kvantitetscontent. Kvalitetscontent skiller sig ud fra mængden – det vil sige fra dine konkurrenter – og det er det, som er afgørende i den digitale verden: Unikt content. I en af vores blogindlæg kan du lære, hvordan du skriver unikt content igennem storytelling.

10. myte: ”Du har ikke brug for teknisk SEO”

Nogen har bildt resten af verden ind, at teknisk SEO ikke er lige så vigtigt som content og dette er en fejlagtig antagelse. Teknisk SEO er bare en del af det at SEO-optimere. Du skal se Google som en teknisk maskine, der arbejder og fungerer ud fra en teknisk algoritme, som læser din hjemmeside på teknisk vis.

Hele din hjemmeside er bygget op af en masse kode. Bare det at have en hjemmeside er ret teknisk i sig selv. Hvis du forsømmer din tekniske SEO, fordi du vil satse på velskrevet og unikt content, går du glip af en del, hvor Google i værste fald ikke kan få adgang til dit gode content. En lille ændring her, en opdatering der, små justeringer senere og du har allerede gjort noget for din SEO og synlighed. Teknisk SEO er magien bag forhænget, mens resten er selve showet. Et godt sceneshow har nemlig aldrig fungeret ordentligt uden gode teknikere bag.

Forhåbentlig har afsløringen af disse 10 SEO-myter hjulpet dig godt på vej til at kunne forbedre din hjemmesides synlighed. Har du andre myter, du gerne vil have bekræftet eller afkræftet, kan du altid kontakte os. Vores SEO-specialister skal nok hjælpe dig til en bedre synlighed og forståelse for SEO. Du ringer bare til os på 70 666 500 eller skriver til os på [email protected]. Vi glæder os til at høre fra dig.

Klar til at blive en del af Conversio?

Bliv ringet op af en vores rådgivere - det er helt gratis og uforpligtende